Skatteudvalget 2023-24
L 85
Offentligt
2792445_0001.png
4. december 2023
J.nr. 2023 - 2512
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 85 - Forslag til Lov om Forslag til lov om ændring af lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af sten-
kul, brunkul og koks m.v., lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. (Lem-
pelse af energiafgiften for hotellers rumvarme, forbrugsregistrering ved direkte linjer, ned-
sættelse af tærskler for indberetning af statsstøtte m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 6 af 29. november 2023. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Rasmus Jarlov (KF).
Jeppe Bruus
/ Kathrine Waage
L 85 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om en smidigere model for lempelse af energiafgift for hotellers rumvarme, der ikke kræver en administrativt tung ordning
2792445_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, om forslaget vedrørende lempelse af energiafgiften for hotel-
lers rumvarme kan justeres, så det bliver mindre bureaukratisk og dermed mindre admini-
strativt byrdefuldt for hotelvirksomhederne?
Svar
Med forslaget om at lempe hotellers rumvarmeafgift kan virksomhederne vælge at måle
det tilbagebetalingsberettigede forbrug direkte, eller de kan vælge at beregne dette på bag-
grund af en opmåling af det areal, som gæsten kan råde egenhændigt over under sit op-
hold, i forhold til virksomhedens samlede areal. Den sidstnævnte skematiske fordelingsre-
gel vil alene skulle fastlægges én gang, medmindre de arealmæssige forhold ændrer sig.
Som jeg under 1. behandlingen af L 85 den 23. november 2023 gav tilsagn om, er det nu
yderligere undersøgt, om der udover ved direkte måling eller ved anvendelse af en skema-
tisk regel findes måder at opgøre det godtgørelsesberettigede forbrug på for eventuelt at
mindske virksomhedernes administration af lempelsen. En anden opgørelsesmetode til
opgørelse af forbruget er ikke fundet mulig.
Jeg vil imidlertid til 2. behandlingen af lovforslaget stille et ændringsforslag, der indebæ-
rer, at lempelsen af afgiften for hotellers rumvarme også vil omfatte receptioner samt an-
dre fællesarealer mv., som må anses at have naturlig sammenhæng til det areal, som gæ-
sten kan råde egenhændigt over under sit ophold.
Side 2 af 2