Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
L 81
Offentligt
2792228_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
4. december 2023
J nr.
2023-5877
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 28. november 2023 stillet mig
følgende spørgsmål nr. 2 til L 81, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Mona Juul (KF).
Spørgsmål 2
Vil ministeren forholde sig til, at DI i sit høringssvar bemærker, at ministeriet i de
supplerende konsekvensvurderinger af lovforslaget (KEF alm. del – bilag 5) ikke
giver indblik i grundlaget for beregningerne, hvilket gør det svært at efterprøve
vurderinger af lovforslagets konsekvenser for bl.a. erhvervslivet?
Svar
Nedenfor redegøres for de overordnede antagelser vedr. beregningerne for det
eksisterende kvotesystem (ETS1) og det nye kvotesystem for udledning fra
brændstoffer (ETS2).
CO
2
-kvotebetalingen betragtes beregningsmæssigt som en afgift. Modsat en afgift
giver kvotebetaling dog ikke anledning til merprovenu til den danske stat svarende
til forbrugernes belastning. Kvotebetaling giver i stedet indtjeninger gennem den
fælles EU-fordelingsnøgle for kvotetildeling til auktion. Herudover adskiller
kvotebetaling sig fra en afgift ved, at der er usikkerhed om kvoteprisens størrelse,
da denne bestemmes af udbud og efterspørgsel på de to kvotemarkeder.
Til beregningen af lovforslagets erhvervsøkonomiske konsekvenser anvendes
Europa-Kommissionens fremskrivning af den forventede kvotepris i ETS2. For
ETS1 anvendes Finansministeriet fremskrivning af kvoteprisen fra januar 2023.
Grundlaget for udledninger, der yderligere bliver omfattet af ETS1 og ETS2, er
fastlagt med udgangspunkt i
Klimastatus og -fremskrivning 2023
(KF23) og
direktivets retningslinjer.
På baggrund af denne sats og grundlaget, er der foretaget en ny kørsel af
Energistyrelsens fremskrivningsapparat for de ETS2 omfattede sektorer ekskl.
transport. Konkret regnes incitamentet til den grønne omstilling, der fører til
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/2
www.kefm.dk
L 81 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om DI's høringssvar om konsekvenser for bl.a. erhvervslivet, jf. KEF alm. del - bilag 5
2792228_0002.png
klimareduktioner i hhv. Energistyrelsens IntERACT
1
og RAMSES
2
modeller for ikke-
transportsektorudledninger (primært erhverv og husholdningernes
rumvarmeudledninger). Samtidig foretages der i Skatteministeriets bilmodeller
3
kørsler af effekterne af en forhøjet diesel- og benzinafgift svarende til kvoteprisen,
dog uden grænsehandels- og provenueffekter, da det lægges til grund af vores
nabolande også implementerer revisionen. Dette leder til skønnet for
klimaeffekterne.
Med baggrund i klimaeffekterne skønnes den umiddelbare erhvervsbelastning ud
fra kvoteprisen, grundlaget, omstillingen og omstillingsgevinsten. Endeligt regnes
der afledt mindreprovenu som følge af den forventede omstilling, som vil lede til
ændringer i energiforbruget. Det afledte mindreprovenu fratrækkes indtægterne fra
kvoteauktionen af ETS2-kvoter.
Endeligt tilføjes de skønnede erhvervsmæssige omkostninger for kvotebetaling i
ETS1 for udledninger i international skibsfart og udfasningen af gratiskvoter. Disse
giver dog ikke anledning til klimaeffekter i det nationale klimaregnskab.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
1
Overordnede beskrivelser af IntERACT kan findes i KF23 forudsætningsnotater på følgende link
https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Basisfremskrivning/kf23_sektorforudsaetningsnotat_husholdninger_og_e
rhvervs_energiforbrug_og_procesudledninger_0.pdf,
mens en mere teknisk beskrivelse findes i
dokumentationen her https://ens.dk/en/our-services/projections-and-models/models/documentation-
interact
2
Overordnede beskrivelse af Ramses og det tilhørende DH-invest model kan findes på følgende link
https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Basisfremskrivning/kf23_sektorforudsaetningsnotat_el_og_fjernvarme_0.
pdf
mens en mere teknisk dokumentation kan findes her
https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Analyser/ramses_energisystemmodel.pdf
for RAMSES og her for DH-
invest https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Analyser/dh-invest_-_modelbeskrivelse.pdf
3
Bilmodellen beskrives i Skatteøkonomisk redegørelse 2018
https://skm.dk/media/Skatteministeriet/Dokumenter/PDF'er/Regnemetoder_-
_kapitler_af_Skatte%C3%B8konomisk_Redeg%C3%B8relse/sr18-kap-3.pdf og Skatteøkonomisk
redegørelse 2021 https://skm.dk/media/Skatteministeriet/Dokumenter/PDF'er/Regnemetoder_-
_kapitler_af_Skatte%C3%B8konomisk_Redeg%C3%B8relse/sr21-kap-8.pdf
Side 2/2