Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Charlotte Munch (DD)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2023 - 8008
20. december 2023
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 29. november 2023 stillet følgende spørgsmål
nr. 14 (L 68), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Charlotte
Munch (DD).
Spørgsmål nr. 14:
”
Vil ministeren fremlægge dokumentation for, at den model, der nu præsenteres
med lovforslaget, er udtryk for minimumsimplementering?”
Svar:
EU-Domstolens afgørelse om registrering af arbejdstid fra 2019 er blevet behandlet
i en arbejdsgruppe i regi af Beskæftigelsesministeriets Implementeringsudvalg. Ar-
bejdsmarkedets parter har deltaget i arbejdet i arbejdsgruppen og har i den forbin-
delse indgået i drøftelser om, hvad der nærmere ligger i kravet om registrering af
den daglige arbejdstid.
Arbejdsgruppens afrapportering findes på Folketingets hjemmeside som en del af
baggrundsmaterialet til L 68.
I lyset af afrapporteringen indgik DA, FH og Akademikerne den 30. juni 2023 en
aftale om, hvordan en ændring af lovgivningen kunne udformes, så blandt andet
kravet om registrering af lønmodtageres daglige arbejdstid kunne efterkommes.
Aftalen og det tilknyttede forståelsespapir findes på Folketingets hjemmeside som
en del af baggrundsmaterialet til L 68.
Det er almindeligt på det arbejdsretlige område, at direktiver mv. behandles sam-
men med arbejdsmarkedets parter i regi af Beskæftigelsesministeriets Implemente-
ringsudvalg, og at der sker minimumsimplementering.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at det nævnte baggrundsmateriale,
herunder aftalen, der er indgået mellem arbejdsmarkedets parter, er dokumentation
for, at almindelige principper om minimumsimplementering på det arbejdsretlige
område er fulgt.
Jeg vil i forlængelse heraf nævne, at der er metodefrihed i forhold til registrerings-
kravet, og at lønmodtagere, som konkret vurderes selv at tilrettelægge deres ar-
bejdstid, vil kunne være undtaget fra registreringskravet.