Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Charlotte Munch (DD)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2023 - 8008
20. december 2023
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 29. november 2023 stillet følgende spørgsmål
nr. 10 (L 68), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Charlotte
Munch (DD).
Spørgsmål nr. 10:
”Vil ministeren oversende en vurdering af, om arbejdstidsdirektivet, som det nu for-
tolkes, er i strid med nærhedsprincippet?”
Svar:
Nærhedsprincippet følger af Traktaten om den Europæiske Union (TEU) artikel 5,
og kaldes også subsidiaritetsprincippet. Princippet indebærer, at EU kun kan udstede
lovgivning, når lovgivningen bedre kan gennemføres på EU-plan end på lokalt, re-
gionalt eller nationalt plan, eksempelvis med henblik på at skabe ensartede konkur-
renceforhold i EU.
Forholdet til nærhedsprincippet skal vurderes, når Kommissionen fremlægger for-
slag til ny regulering. Vurderingen afhænger i høj grad af, hvordan den aktuelle re-
gulering er i de forskellige medlemslande, og om den kan forventes at ændre sig
uden det påtænkte forslag.
Ved denne lovændring er der ikke tale om ny regulering fra EU, men derimod at vi
bringer den danske lovgivning i overensstemmelse med EU-Domstolens praksis og
fortolkning af arbejdstidsdirektivet.
Domstolens fortolkning af gældende direktiver rejser ikke spørgsmål om forholdet
til nærhedsprincippet, da princippet anvendes i forbindelse med indførsel af ny re-
gulering.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen