Retsudvalget 2023-24
L 65
Offentligt
2794104_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
6. december 2023
Strafferetskontoret
Cecilie Brandt Opstrup
2023-09210
3055805
Besvarelse af spørgsmål nr. 66 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om ændring af straffeloven (Forbud mod utilbørlig
behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning for et
anerkendt trossamfund) (L 65)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 66 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven (Forbud mod utilbørlig behandling af skrifter med
væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund) (L 65), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. december
2023.
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
L 65 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 66: Spm. om henvendelsen af 4. december 2023 fra Augusta Atla
Spørgsmål nr. 66 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven (Forbud mod utilbørlig behandling af
skrifter med væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund)
(L 65):
”Vil ministeren kommentere henvendelse af 4. december 2023
fra Augusta Atla jf. L 65 - bilag 24?”
Svar:
1.
Den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 110 e, stk. 2, vil forbyde
utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning for et
anerkendt trossamfund, der sker offentligt eller med forsæt til udbredelse i
en videre kreds.
Det er angivet i bemærkningerne til lovforslaget, at bestemmelsen ikke vil
omfatte viderebringelse af andre personers utilbørlige behandling af skrifter
med væsentlig religiøs betydning. Bestemmelsen vil således eksempelvis
ikke omfatte mediers og journalisters viderebringelse af andres utilbørlige
behandling, f.eks. i forbindelse med et nyhedsindslag i tv, der viser en anden
persons afbrænding af en koran. Bestemmelsen vil på tilsvarende vis f.eks.
heller ikke omfatte et museums udstilling af optagelser eller fotografier af
en utilbørlig behandling foretaget af en anden person.
Det gælder dog ikke, hvis der er tale om medvirken til overtrædelse af
bestemmelsen. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis to personer har
aftalt, at den ene foretager den utilbørlige behandling, og at den anden
herefter viderebringer en optagelse af den utilbørlige behandling i en videre
kreds. Det skyldes, at den person, der viderebringer optagelsen, i givet fald
i kraft af aftalen har medvirket til selve den utilbørlige fysiske behandling
af genstanden.
2.
Det foreslås, at overtrædelse af den foreslåede bestemmelse skal kunne
straffes på samme måde som overtrædelser af den gældende bestemmelse i
straffelovens § 110 e om forhånelse af fremmede staters flag mv., det vil
sige med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at førstegangstilfælde af
overtrædelse af bestemmelsen som udgangspunkt forudsættes straffet med
bøde. I gentagelsestilfælde forudsættes der som udgangspunkt udmålt en
Side 2/3
L 65 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 66: Spm. om henvendelsen af 4. december 2023 fra Augusta Atla
kortere fængselsstraf i dage. Det vil i skærpende retning ved
strafudmålingen skulle indgå, hvis personen har begået flere overtrædelser
af
den
foreslåede
bestemmelse.
Foreligger
der
adskillige
førstegangsovertrædelser til samtidig pådømmelse, forudsættes der dermed
som udgangspunkt udmålt en kortere fængselsstraf i dage. Det vil i
formildende retning kunne indgå, hvis gerningspersonen, den utilbørlige
behandling til trods, åbenlyst ikke har haft til hensigt at forhåne eller
nedværdige.
Fastsættelsen af straffen vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det
enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og de angivne
strafniveauer vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i
den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder,
jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens 10.
kapitel.
3.
For så vidt angår anvendelsen af udtrykket ”utilbørlig” i den foreslåede
bestemmelse henvises til pkt. 2.2.2 i den kommenterede høringsoversigt (L
65 – bilag 1).
4.
Der henvises i øvrigt til besvarelse af 13. november 2023 af spørgsmål
nr. 2 til lovforslaget.
Side 3/3