Retsudvalget 2023-24
L 65
Offentligt
2779979_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
13. november 2023
Stats-
og
Menneskeretskontoret
Kenneth
Schmidt
Rasmussen
2023-08451
3039507
Besvarelse af spørgsmål nr. 4 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om ændring af straffeloven (Forbud mod utilbørlig
behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning for et
anerkendt trossamfund) (L 65)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 4 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven (Forbud mod utilbørlig behandling af skrifter med
væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund) (L 65), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 1. november
2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU)
Morten Messerschmidt (DF).
Peter Hummelgaard
/
Christian Fuglsang
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
 L 65 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 5: MFU spm., om ministeren er bekendt med retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og nationale domstole i EU-lande i sager om blasfemi- eller religionsforhånelse
Spørgsmål nr. 4 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven (Forbud mod utilbørlig behandling af
skrifter med væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund)
(L 65):
”Vil ministeren redegøre for, hvordan regeringens reviderede
lovforslag er i overensstemmelse med retspraksis fra den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol, heriblandt E.S. mod
Østrig og I.A. mod Tyrkiet, hvor personer dømt for blasfemi
alene blev idømt beskedne bødestraffe, samt Mariya Alekhina
mod Rusland og Stern Taulats og Roura Capella mod Spanien,
der fastslår, at det som udgangspunkt ikke overholder
proportionalitetskravet at idømme frihedsstraf for ytringer, som
ikke har karakter af trusler, opfordringer til vold eller hadsk tale
rettet mod en bestemt befolkningsgruppe?”
Svar:
Der er i pkt. 5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger i hovedtræk
redegjort for lovforslagets forhold til Danmarks internationale forpligtelser
efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). Som det
bl.a. fremgår heraf, er det Justitsministeriets opfattelse, at lovforslaget kan
gennemføres inden for rammerne af Danmarks forpligtelser efter EMRK.
Det
bemærkes
i
den
forbindelse,
at
Den
Europæiske
Menneskerettighedsdomstol (Domstolen) i sin praksis har slået fast, at
staten har en bredere skønsmargin, hvis ytringer kan karakteriseres som
blasfemiske og unødigt krænkende over for andres religiøse overbevisning.
Der henvises desuden til side 45 f. i høringsnotatet til lovforslaget, hvor der
redegøres nærmere for Domstolens dom af 17. juli 2018 i sagen Mariya
Alekhina m.fl. mod Rusland.
Som det videre fremgår af pkt. 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger,
vil den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 110 e, stk. 2, skulle
anvendes inden for rammerne af ytringsfrihedsbeskyttelsen efter EMRK
artikel 10. Heri ligger bl.a., at domstolene alene vil kunne idømme
frihedsstraf for overtrædelse af bestemmelsen, hvis dette er i
overensstemmelse med proportionalitetskravet efter EMRK artikel 10.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, forudsættes
det, at førstegangstilfælde af overtrædelse af bestemmelsen som
udgangspunkt straffes med bøde. I gentagelsestilfælde forudsættes der som
udgangspunkt udmålt en kortere fængselsstraf i dage.
Side 2/3
 L 65 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 5: MFU spm., om ministeren er bekendt med retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og nationale domstole i EU-lande i sager om blasfemi- eller religionsforhånelse
Det vil i skærpende retning ved strafudmålingen skulle indgå, hvis personen
har begået flere overtrædelser af den foreslåede bestemmelse. Foreligger der
adskillige førstegangsovertrædelser til samtidig pådømmelse, forudsættes
der dermed som udgangspunkt udmålt en kortere fængselsstraf i dage.
Det vil i formildende retning kunne indgå, hvis gerningspersonen, den
utilbørlige behandling til trods, åbenlyst ikke har haft til hensigt at forhåne
eller nedværdige.
Fastsættelsen af straffen vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det
enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og de angivne
strafniveauer vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i
den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder,
jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens 10.
kapitel.
Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 5 til
lovforslaget.
Side 3/3