Retsudvalget 2023-24
L 65
Offentligt
2786516_0001.png
Dato:
Sagsnr.:
Dok.:
20. november 2023
2023-08616
3046007
UDKAST TIL TALE
Til brug for offentlig høring om L 65 om ændring af
straffeloven (Forbud mod utilbørlig behandling af
skrifter med væsentlig religiøs betydning for et
anerkendt trossamfund) den 22. november 2023 i
Folketingets Retsudvalg
1
 L 65 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 48: Spm. om at oversende talepapir fra høring den 22. november 2023 om L 65
[Indledning]
Tak for ordet. Og tak for invitationen til at deltage i
dagens høring over lovforslaget.
Det er jo et lovforslag, som allerede har været genstand
for megen offentlig debat. Det er en debat, som jeg hilser
velkommen. Jeg har respekt for, at der er forskellige
meninger om lovforslaget, ligesom jeg anerkender, at
forslaget berører flere væsentlige hensyn, hvor der i
sidste ende skal foretages en politisk afvejning.
Det har regeringen fra start været meget bevidst om, og
derfor har vi foreslået et afgrænset indgreb, der ikke
ændrer ved, at der fortsat vil være meget vide rammer for
ytringsfriheden i Danmark. Der vil med andre ord være
rig mulighed for i fremtiden at ytre sig kritisk over for
religion og religiøse dogmer.
Det er klart, at det ikke længere vil være tilladt at foretage
afbrænding af visse religiøse skrifter, hvis man måtte
anse det for en værdifuld ytring. Det tror jeg ikke, at der
er mange, som vil opleve som en begrænsning i den
måde, de ser ytringsfriheden på.
2
 L 65 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 48: Spm. om at oversende talepapir fra høring den 22. november 2023 om L 65
For regeringen handler lovforslaget først og fremmest
om at værne om danskernes sikkerhed.
Som bekendt har den seneste tids koranafbrændinger
betydet, at Danmark i store dele af verden i stigende grad
ses som et land, der faciliterer forhånelse og nedgørelse
af andre lande og religioner.
Rigspolitiet har oplyst, at der fra den 21. juli 2023 til og
med den 15. november 2023 har været anmeldt 515
demonstrationer med bog- eller flagafbrændinger i
Danmark.
Chefpolitiinspektør Peter Ekebjærg fra Rigspolitiet vil
om lidt få mulighed for at fortælle om politiets erfaringer
i relation til afbrændinger af religiøse skrifter.
Samtidig har Politiets Efterretningstjeneste (PET) oplyst,
at den seneste tids koranafbrændinger har haft betydning
for det aktuelle trusselsbillede, og at terrortruslen mod
Danmark er skærpet inden for det i forvejen høje niveau.
Derudover har vi for nylig set angreb i både Frankrig og
Belgien, som for mig at se understreger, at terrortruslen
skal tages alvorligt.
3
 L 65 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 48: Spm. om at oversende talepapir fra høring den 22. november 2023 om L 65
Jeg mener ikke, at vi skal lade nogle få yderligtgående
personer spille hasard med Danmarks og danskernes
sikkerhed.
Chefen for Center for Terroranalyse [Michael Hamann]
fra Politiets Efterretningstjeneste vil senere få mulighed
for at uddybe de sikkerhedsmæssige aspekter.
[Lovforslaget]
Med lovforslaget lægger vi op til at forbyde utilbørlig
behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning
for et anerkendt trossamfund.
Det har været vigtigt for regeringen, at lovforslaget
skulle være så præcist som muligt. Der er derfor foretaget
en række justeringer i lovforslaget sammenlignet med det
lovudkast, der blev sendt i offentlig høring. Det har vi
bl.a. gjort på baggrund af Politiforbundets høringssvar og
bekymring for, at forbuddet med den oprindelige
formulering ville være for svært at håndhæve i praksis.
Med justeringerne bliver det alt andet lige nemmere at
navigere i – herunder for politiet og domstolene.
4
 L 65 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 48: Spm. om at oversende talepapir fra høring den 22. november 2023 om L 65
Jeg vil nu knytte nogle ord på lovforslaget og nogle af de
temaer, der var genstand for interesse under 1.
behandlingen af lovforslaget.
[Skrifter med væsentlig religiøs betydning]
Lovforslaget er efter høringsfasen indskrænket til
”skrifter med væsentlig religiøs betydning”. Det er bl.a.
et resultat af den offentlige høring og navnlig
Politiforbundets høringssvar.
Det omfatter
fysiske
skrifter, som inden for den
pågældende trostradition anses for særligt centrale for
troens bekendelsesgrundlag og/eller lære.
Omfattet er centrale religiøse skrifter såsom Bibelen,
Koranen, Torahen og Vedaerne.
[Utilbørlig behandling]
Lovforslaget omfatter utilbørlig behandling af religiøse
skrifter.
Der har været en del spørgsmål til forståelsen af begrebet
”utilbørlig behandling”. Både i den offentlige debat og
fra Folketinget.
5
 L 65 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 48: Spm. om at oversende talepapir fra høring den 22. november 2023 om L 65
Til det vil jeg sige, at ”utilbørlig” er et begreb, der i
forvejen bruges i straffeloven. Dette gælder også nyere
bestemmelser.
Senest er begrebet brugt i straffelovens bestemmelser om
psykisk vold, menneskehandel og identitetstyveri.
I lovforslagets forstand betyder ”utilbørlig behandling”
fysiske
handlinger,
hvorved
det
religiøse
skrift
ødelægges eller beskadiges på en nedsættende eller
forhånende måde eller i øvrigt fysisk behandles
forhånende eller nedsættende.
I lovbemærkningerne er der en række eksempler på
handlinger, der vil være at anse for utilbørlige, bl.a.
afbrænding, tilsøling, at skriftet overhældes med væsker
eller rives eller klippes i stykker.
Det
afgørende
for
vurderingen
vil
være,
om
behandlingen ud fra en almindelig samfundsmæssig
betragtning kan anses for at være utilbørlig. Det er altså
ikke det enkelte anerkendte trossamfund, der definerer,
hvad der er utilbørligt.
Bestemmelsen vil ikke omfatte verbale eller skriftlige
tilkendegivelser, herunder tegninger, om religiøse
6
 L 65 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 48: Spm. om at oversende talepapir fra høring den 22. november 2023 om L 65
skrifter og emner eller andre udtryksformer, som ikke
indebærer, at skriftet fysisk behandles utilbørligt.
Bestemmelsen vil heller ikke omfatte religionskritik, der
udtrykkes på anden måde end ved fysisk at behandle et
religiøst skrift omfattet af bestemmelsen utilbørligt.
Jeg har efterhånden fået en hel del spørgsmål til, om det
ene eller andet meget konkrete eksempel vil være en
utilbørlig behandling.
Selv om jeg personligt værdsætter den fantasirigdom,
som mange af spørgsmålene er udtryk for, så kommer jeg
ikke til at forholde mig til, om alle mulige tænkelige
scenarier vil være omfattet.
Jeg mener generelt, at vi har givet en god læsevejledning
med
lovbemærkningerne.
Og
det
er
altså
helt
almindeligt, at der i lovgivning overlades et element af
skøn til domstolene, som så vil skulle tage stilling til de
helt konkrete tilfælde og de konkrete omstændigheder,
der gør sig gældende der.
Det er selvfølgelig helt i orden at være imod regeringens
lovforslag. Men der er intet som helst odiøst eller nyt i,
at lovforslaget ikke indeholder en udtømmende
7
 L 65 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 48: Spm. om at oversende talepapir fra høring den 22. november 2023 om L 65
eksempelliste, eller at jeg som justitsminister ikke
trækker grænsen for, om et religiøst skrift indsvøbt i
plastikindpakket bacon er omfattet.
[Anerkendt trossamfund]
Bestemmelsen er afgrænset til alene at omfatte
anerkendte trossamfund.
Det betyder, at det vil være en betingelse, at det
pågældende trossamfund er registreret som anerkendt
efter trossamfundsloven.
En stor del af de trossamfund, der ikke er anerkendte i
Danmark, men dog opfylder definitionen for at være et
trossamfund i trossamfundslovens forstand, bekender sig
til en af de fem verdensreligioner, der alle har anerkendte
trossamfund i Danmark.
Det betyder også, at man ikke kan stille sig op og sige, at
nu brænder man et religiøst skrift tilhørende et ikke
anerkendt trossamfund, hvis skriftet er af væsentlig
religiøs betydning for et anerkendt trossamfund.
Det var også et spørgsmål, der blev rejst under 1.
behandlingen af lovforslaget.
8
 L 65 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 48: Spm. om at oversende talepapir fra høring den 22. november 2023 om L 65
[Kunstneriske fremstillinger]
Som noget nyt er det anført i lovbemærkningerne, at
kunstneriske fremstillinger, hvor den ellers utilbørlige
behandling udgør en mindre del af et kunstnerisk værk,
vil falde uden for bestemmelsen.
Kunstværker, der har den utilbørlige behandling som den
eneste eller centrale bestanddel, vil fortsat være omfattet
af bestemmelsen.
Lad mig slå helt fast, at det aldrig har været afsættet for
regeringens lovforslag at begrænse den kunstneriske
frihed. Det er også grunden til, at vi har lyttet til en række
af de synspunkter, der har været fremme i debatten, og
justeret forslaget på dette punkt. Jeg har også noteret mig,
at flere inden for den kunstneriske verden har taget godt
imod justeringerne.
Når regeringen ikke – uanset afsættet for lovforslaget –
har lavet en helt generel undtagelse for kunstneriske
handlinger, skyldes det, at formålet med lovforslaget
ville risikere at gå tabt.
Det ville simpelthen blive for nemt at omgå
bestemmelsen ved at kalde sig for kunstner eller kalde
sine handlinger for kunstværker.
9
 L 65 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 48: Spm. om at oversende talepapir fra høring den 22. november 2023 om L 65
Jeg synes, at vi med lovforslaget, som det ligger nu, har
fundet den rigtige balance. Der vil således fortsat være
vide rammer for kunsten samtidig med, at lovforslaget
kan varetage sit formål.
[Evaluering]
Endelig lægges der op til, at lovforslaget skal evalueres
efter en 3-årig periode. Det synes jeg er en udmærket idé,
når vi indfører lovgivning, der har givet anledning til den
debat, som dette lovforslag har.
[Politiloven]
Et emne, som fyldte meget under 1. behandlingen af
lovforslaget, var spørgsmålet om, hvorvidt der allerede i
dag er – eller burde indføres – hjemmel i politiloven til,
at politiet kan gribe ind.
Det har i debatten været gjort gældende, at politiet
allerede
har
værktøjerne
til
at
forhindre
de
koranafbrændinger, vi har været vidne til den seneste tid,
og at lovforslaget derfor er unødvendigt.
Det kan jeg klart afvise er tilfældet.
10
 L 65 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 48: Spm. om at oversende talepapir fra høring den 22. november 2023 om L 65
Og jeg mener i virkeligheden, at det er en forkert vej at
gå, at gøre den politiske uenighed om regeringens
lovforslag til et juridisk spørgsmål.
Men lad mig slå det fast én gang for alle: Det er ikke
muligt for politiet efter reglerne i politiloven at gribe ind
over for forsamlinger og forsamlingsdeltagere eller i
øvrigt at gribe ind med henvisning til det generelle
trusselsbillede mod Danmark, herunder som følge af
reaktioner i udlandet.
Indgreb
over
for
forsamlinger
efter
politiloven
forudsætter, at der er tale om fare for betydelig
forstyrrelse af den offentlige orden.
Forsamlinger kan desuden forbydes, når der er tale om
en fare for den offentlige fred, der udgår fra
forsamlingen.
Indgreb over for enkelte forsamlingsdeltagere kræver, at
der er konstateret en
konkret
og
nærliggende
fare for
betydelig forstyrrelse af den offentlige orden eller fare
for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed.
11
 L 65 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 48: Spm. om at oversende talepapir fra høring den 22. november 2023 om L 65
Og de betingelser er altså ikke opfyldt, når det er det
generelle
trusselsbillede mod Danmark – f.eks. som
følge af reaktioner i udlandet – der begrunder et indgreb.
Det er klart, at betingelserne, som vi har set, kan være
opfyldt i nogle tilfælde. Men politiloven kan ikke bruges
til generelt at gribe ind over for koranafbrændinger.
Der er også blevet spurgt til, om det i stedet vil være
muligt at ændre politiloven, så man efter disse regler vil
kunne gribe ind over for konkrete handlinger – f.eks. en
koranafbrænding – ud fra samme hensyn, som ligger bag
regeringens lovforslag.
Jeg vil starte med at sige, at jeg har vanskeligt ved at
forstå, at man ikke vil støtte lovforslaget, men gerne vil
støtte, hvis en hjemmel til samme formål blev indarbejdet
i politiloven.
Herudover ville en udvidelse af hjemlerne i politiloven
til at gribe ind over for forsamlinger i Danmark – i
tilfælde af f.eks. en koranafbrænding – med henvisning
til det generelle trusselsbillede mod Danmark, som jeg
ser det, være langt mere vidtgående end noget,
regeringen nogensinde har lagt op til med sit lovforslag.
12
 L 65 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 48: Spm. om at oversende talepapir fra høring den 22. november 2023 om L 65
Ligesom det også ville være vidtgående, hvis politiet fik
hjemmel
til
at
gribe
ind
over
for
enkelte
forsamlingsdeltagere på baggrund af et skøn over f.eks.
mulige reaktioner i udlandet.
Samtidig vil det være meget svært for den enkelte
politibetjent
at
skulle
vurdere,
hvad
f.eks.
en
koranafbrænding i forbindelse med en demonstration
konkret vil føre med sig af reaktioner i udlandet. Det ville
i den grad være ”elastik i metermål”.
Og endelig ville sådanne ordninger rejse spørgsmål i
forhold til grundlovens § 79 og Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention.
Det er af disse grunde ikke en vej, som regeringen ønsker
at gå ned af.
[Afslutning]
Med de bemærkninger vil jeg endnu en gang takke for
invitationen.
Jeg
vil
nu
give
ordet
videre
til
chefpolitiinspektør Peter Ekebjærg fra Rigspolitiet.
13