Retsudvalget 2023-24
L 65
Offentligt
2779982_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
13. november 2023
Stats-
og
Menneskeretskontoret
Kenneth
Schmidt
Rasmussen
2023-08453
3039521
Besvarelse af spørgsmål nr. 5 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om ændring af straffeloven (Forbud mod utilbørlig
behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning for et
anerkendt trossamfund) (L 65)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 5 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven (Forbud mod utilbørlig behandling af skrifter med
væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund) (L 65), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 1. november
2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU)
Morten Messerschmidt (DF).
Peter Hummelgaard
/
Christian Fuglsang
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
L 65 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 4: MFU spm. om, hvordan regeringens reviderede lovforslag er i overensstemmelse med retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
Spørgsmål nr. 5 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven (Forbud mod utilbørlig behandling af
skrifter med væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund)
(L 65):
”Vil ministeren oplyse, hvorvidt han er bekendt med retspraksis
fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol samt nationale
domstole i EU lande, hvor en eller flere personer er idømt
fængselsstraf alene for ytringer, der har karakter af blasfemi
eller religionsforhånelse?”
Svar:
Justitsministeriet har ikke kendskab til en sådan praksis, ligesom ministeriet
heller ikke er bekendt med praksis, der fastslår, at det ikke er muligt inden
for rammerne af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention at
idømme en fængselsstraf for ytringer, der har karakter af blasfemi eller
religionsforhånelse. Det vil afhænge af omstændighederne i den konkrete
sag, om det vil være proportionalt at idømme fængselsstraf for ytringer, der
har en sådan karakter.
Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 4 til
lovforslaget. Som det bl.a. fremgår heraf, vil domstolene alene kunne
idømme frihedsstraf for overtrædelse af den foreslåede bestemmelse, hvis
dette er i overensstemmelse med proportionalitetskravet efter EMRK artikel
10.
Side 2/2