Retsudvalget 2023-24
L 65
Offentligt
2785791_0001.png
Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 169
Offentligt
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
13. november 2023
Strafferetskontoret
Cecilie Brandt Opstrup
2023-07629
3021128
Besvarelse af spørgsmål nr. 169 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 169 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 16. oktober 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
 L 65 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om antallet af koranafbrændinger i 2023 og politiets brug af racismeparagraffen med henblik på sigtelse
Spørgsmål nr. 169 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Idet der henvises til ministerens svar på REU, alm. del – spm.
31, bedes ministeren forholde sig til om straffelovens § 266b vil
kunne omfatte koranafbrændinger, og i bekræftende fald bedes
ministeren redegøre for, hvorfor straffelovens § 266b ikke
tidligere har været anvendt mod personerne bag
koranafbrændingerne.”
Svar:
1.
Efter straffelovens § 266 b, stk. 1, straffes den, der offentligt eller med
forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden
meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller
nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske
oprindelse eller tro eller sit handicap eller på grund af den pågældende
gruppes seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller
kønskarakteristika.
Det er en betingelse, at ytringen har karakter af en trussel, forhånelse eller
nedværdigelse, og der skal efter forarbejderne til bestemmelsen en vis
grovhed til for, at ytringen er omfattet af bestemmelsens
anvendelsesområde, jf. Folketingstidende 1970-71, tillæg A, spalte 1185, og
betænkning nr. 553/1969 om forbud mod racediskrimination, side 34.
Af bestemmelsens ordlyd fremgår det, at beskyttelsessubjektet for så vidt
angår »tro« er tilhængere af en bestemt religion og ikke religionen i sig selv.
2.
I retspraksis er der imidlertid tidligere set eksempler på, at domstolene
har fortolket udtalelser, der sprogligt, herunder i den sammenhæng, som
udtalelsen indgik i, alene angik en given religion, som udtalelser om de
personer, der bekendte sig til den pågældende religion, jf. betænkning nr.
1548/2014 om de juridiske konsekvenser af en ophævelse af straffelovens §
140 om blasfemi, side 18 f.
Det gælder f.eks. Vestre Landsrets dom af 19. august 2003 i sag nr. S-1045-
02 (optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2003, side 2435), hvor udtalelsen
»Islam er ikke en religion i traditionel forstand. Det er en terrororganisation,
som prøver at opnå verdensherredømmet ved vold« fandtes at indeholde en
så grov forhånelse og nedværdigelse af den personkreds, der bekender sig
til islam, at tiltalte havde overtrådt straffelovens § 266 b.
Side 2/3
 L 65 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om antallet af koranafbrændinger i 2023 og politiets brug af racismeparagraffen med henblik på sigtelse
Det gælder endvidere Østre Landsrets dom af 9. maj 2003 i sag nr. S-4104-
02 (optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2003, side 1947), hvor en annonce
indeholdt
teksten
»Massevoldtægter,
Grov
vold,
Utryghed,
Tvangsægteskaber, Kvindeundertrykkelse, Bandekriminalitet. Det er, hvad
et multietnisk samfund tilbyder os.« Teksten var ledsaget af et billede af tre
unge lyshårede piger med teksten »Danmark i dag« og et billede af tre
hætteklædte, blodplettede mænd, som fremviser Koranen, med teksten
»Danmark om 10 år«. Annoncen fandtes at beskylde alle, der tror på
Koranen, for massevoldtægter, grov vold, utryghed, tvangsægteskaber,
kvindeundertrykkelse og bandekriminalitet, og annoncen fandtes dermed at
lægge en befolkningsgruppe for had på grund af dens tro og oprindelse og
at være groft forhånende og nedværdigende over for personer af muslimsk
observans.
Østre Landsret har i en senere dom fundet, at straffelovens § 266 b, stk. 1,
ikke beskytter grupper af personer på grund af deres ideologi. Således fandt
landsretten ved dom af 25. maj 2016 i sag nr. S-892-16 (optrykt i Ugeskrift
for Retsvæsen 2016, side 3158), at en person, der på en offentligt tilgængelig
profil på Facebook havde sidestillet ideologien islam med nazismen og
skrevet, at indvandringen af islamister var ødelæggende for det danske
samfund, ikke kunne dømmes efter straffelovens § 266 b. Landsretten fandt,
at udtalelsen var rettet mod islamisk ideologi og islamister, og anførte, at
beskyttelsen i straffelovens § 266 b, stk. 1, efter ordlyden og bestemmelsens
forarbejder ikke omfatter forhånelse m.v. af en gruppe af personer på grund
af dens ideologi, hvorfor den pågældende blev frifundet.
Straffelovrådet fandt i betænkning nr. 1548/2014 om de juridiske
konsekvenser af en ophævelse af straffelovens § 140 om blasfemi, at der
kunne være tilfælde, hvor f.eks. grov forhånelse af et helligt skrift ikke vil
blive fortolket som et angreb på en gruppe af personer på grund af dens tro
af en karakter, der er omfattet af straffelovens § 266 b, jf. betænkningens
side 20.
3.
På den anførte baggrund er det Justitsministeriets vurdering, at
straffelovens § 266 b ikke indeholder et tilstrækkeligt strafferetligt værn til
at imødegå den seneste tids koranafbrændinger.
Side 3/3