Retsudvalget 2023-24
L 65
Offentligt
2780487_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
14. november 2023
Stats-
og
Menneskeretskontoret
Kenneth
Schmidt
Rasmussen
2023-08828
3047971
Besvarelse af spørgsmål nr. 11 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om ændring af straffeloven (Forbud mod utilbørlig
behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning for et
anerkendt trossamfund) (L 65)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 11 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven (Forbud mod utilbørlig behandling af skrifter med
væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund) (L 65), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. november
2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Peter Hummelgaard
/
Christian Fuglsang
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
 L 65 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om redegørelse for, hvordan lovforslaget er i overensstemmelse med den kunstneriske ytringsfrihed
Spørgsmål nr. 11 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven (Forbud mod utilbørlig behandling af
skrifter med væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund)
(L 65):
”Vil ministeren idet der ikke gennemgås retspraksis fra den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol redegøre for, hvordan
lovforslaget er i overensstemmelse med den kunstneriske
ytringsfrihed, der følger af menneskerettighedskonventionen
med henvisning til relevante domme?”
Svar:
Der henvises til Justitsministeriets besvarelse af 27. oktober 2023 af
spørgsmål nr. 138 (Alm. del) fra Folketingets Kulturudvalg, hvor der
redegøres for lovforslagets forenelighed med artikel 10 i Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention (EMRK), herunder for så vidt angår
kunstneriske ytringer. Som det bl.a. fremgår af besvarelsen, kan
fremsættelse af kunstneriske udtryk være udtryk for deltagelse i en debat om
emner af offentlig interesse, f.eks. samfundskritiske tilkendegivelser om
emner af almen interesse, jf. Jon Fridrik Kjølbro, Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention for praktikere, 6. udgave (2023), side 1189,
med henvisning til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols
(Domstolens) dom af 2. februar 2020 i sagen Dickinson mod Tyrkiet,
præmis 50.
For så vidt angår beskyttelse af kunstneriske udtryk kan Justitsministeriet
endvidere henvise til, at Domstolen i sin praksis har fastslået, at
ytringsfrihedsbeskyttelsen i EMRK artikel 10 også dækker over
kunstneriske udtryk, jf. bl.a. Domstolens dom af 8. juli 1999 i sagen
Karantas mod Tyrkiet. Beskyttelsen af den kunstneriske ytringsfrihed
omfatter også informationer og ideer, der fornærmer, provokerer eller
forstyrrer staten eller en hvilken som helst del af befolkningen, jf. bl.a.
Domstolens dom af 2. februar 2021 i Dickinson mod Tyrkiet, præmis 54.
Staten vil dog efter omstændighederne også kunne pålægge ansvar for
ytringer, som frembringes i kunstnerisk øjemed, og staten har en vid
skønsmargin, når indgrebet sker af hensyn til beskyttelse af moral og andres
rettigheder, jf. Jon Fridrik Kjølbro, a.st., side 1190.
I sagen Dickinson mod Tyrkiet fandt Domstolen, at det udgjorde krænkelse,
at en billedkunstner blev idømt betinget straf for injurier mod Tyrkiets
Side 2/3
 L 65 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om redegørelse for, hvordan lovforslaget er i overensstemmelse med den kunstneriske ytringsfrihed
præsident på grund af en kollage, der afbildede præsidenten som hund med
raket som hale, det amerikanske flag som snor og omgivet af dollarsedler
samt en kritisk tekst, for derved at kritisere landets rolle i forbindelse med
krigen i Irak. Domstolen fandt, at der var tale om et emne af offentlig
interesse, at det vedrørte landets præsident, at der var tale om politisk kritik
med faktuelt grundlag, og at sanktionen var strafferetlig. Domstolen lagde i
afgørelsen vægt på, at EMRK artikel 10, stk. 2, ikke giver meget plads til
begrænsninger af ytringsfriheden inden for politiske ytringsområder eller
spørgsmål af offentlig interesse, jf. dommens præmis 50. Domstolen
fremhævede endvidere, at stødende ytringer
kan
falde uden for
ytringsfrihedsbeskyttelsen, hvis ytringen er unødvendig nedværdigende,
f.eks. hvis fornærmelse er det eneste formål, men at anvendelsen af vulgære
ytringer ikke i sig selv er afgørende for vurdering af en stødende udtalelse,
da det meget vel kan have en strengt stilistisk hensigt, jf. præmis 54.
Der henvises i øvrigt til pkt. 5.2 i lovforslagets bemærkninger, hvoraf det
fremgår, at den foreslåede ordning kan gennemføres inden for rammerne af
Danmarks forpligtelser efter EMRK. Som det herudover fremgår af bl.a.
lovforslagets side 6, vil bestemmelsen skulle anvendes inden for rammerne
af ytringsfrihedsbeskyttelsen efter EMRK artikel 10, og bestemmelsen vil
således ikke finde anvendelse, hvis det vil være i strid med EMRK artikel
10. Dette gælder i relation til alle handlinger omfattet af den foreslåede
bestemmelse, herunder også handlinger foretaget i kunstneriske
sammenhæng.
Side 3/3