Socialudvalget 2023-24, Socialudvalget 2023-24, Socialudvalget 2023-24
L 63 , L 63 A , L 63 B
Offentligt
2786565_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 4714
Doknr.
781940
Dato
23-11-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 10. november 2023 stillet følgende spørgsmål
nr. 10 (L 63) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Theresa Berg Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 10:
”Vil
ministeren oplyse, hvilken myndighed der fører tilsyn med
databehandlingen for oplysninger, der er indsamlet om borgerne, gennem
video-, audio- og bevægelsesovervågning, samt i hvilket omfang der føres
tilsyn?”
Svar:
Det lægges til grund, at spørgsmålet drejer sig om den del af lovforslaget, som
omhandler forlængelse af forsøgshjemler i frikommunenetværksloven.
Det kan oplyses, at indsamlingen af oplysninger, der er indhentet gennem
video-, audio- og bevægelsesovervågning, normal vil blive foretaget af
kommunen, der deltager i forsøget, eller efter instruktion af en databehandler,
som kommunen har valgt til at indsamle og behandle oplysningerne.
I de tilfælde, hvor kommunen indhenter oplysningerne, skal kommunen sikre,
at regler i databeskyttelseslovgivningen overholdes, herunder principperne for
behandling af personoplysninger efter artikel 5 i databeskyttelsesforordningen.
I de tilfælde, hvor en kommune som dataansvarlig gør brug af en
databehandler, skal kommunen sikre sig, at der er indgået en
databehandleraftale mellem kommunen og den databehandler, som
kommunen anvender til at udføre opgaven. Af denne aftale bør det bl.a.
fremgå, hvordan kommunen som dataansvarlig fører et passende tilsyn med
databehandleren.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
1