Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24, Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24, Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24
L 62 , L 62 A , L 62 B
Offentligt
2789801_0001.png
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Udvalget for Landdistrikter og Øer har den 8. november 2023 bedt om mit svar
på spørgsmål 19 til ULØ L 62
Forslag til lov om ændring af lov om planlæg-
ning og forskellige andre love (Opfølgning på evaluering af planloven m.v.).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marianne Bigum (SF)
Spørgsmål 19:
”Vil
ministeren redegøre for, hvorfor Stiftsøvrighedens mulighed for at frem-
sætte indsigelse mod opsætningen af VE-anlæg ikke afskaffes helt?”
Svar:
Det fremgår af den politiske aftale fra 15. juni 2022 om
Opfølgning på evalue-
ring af planloven m.v.
og stemmeaftalen
Klimaaftale om grøn strøm og varme
2022
fra 25. juni 2022, at der er behov for klarere rammer for udbygningen af
vedvarende energianlæg. Dette kræver bl.a. en styrket kommunal planlægning
for, hvor der kan placeres anlæg til vedvarende energi, og en fokusering af det
statslige tilsyn med kommunernes planlægning, herunder at der sikres klare
rammer for stiftsøvrighedens indsigelsesret, så der i loven fx fastsættes et af-
standskrav for indsigelsesrettens rækkevidde.
Der er efterfølgende
i oktober 2022
indgået en konkret aftale mellem Soci-
aldemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om at
fastsætte en specifik afstandsgrænse for fokusering af stiftsøvrighedens indsi-
gelsesret. Af aftalen fremgår det, at der fastsættes en almindelig afstands-
grænse for indsigelsesretten på 1.000 meter for planlægning for vindmøller og
solceller, og for vindmøller på 250 meter og højere fastsættes en afstands-
grænse på 2.000 meter
Det er min vurdering, at der med den aftalte model sikres en mere ensartet og
gennemsigtig håndtering i hele landet. Samtidig er det en løsning, der balance-
ret afvejer hensynet til kommunernes mulighed for at planlægge og under-
støtte den grønne omstilling og hensynet til kirker og kulturmiljøer, der vareta-
ges af stiftsøvrigheden og kirkeministeren.
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post
[email protected]
Dato: 29. november 2023
Morten Dahlin
/ Lise Marie Buhl