Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
5. december 2023
Besvarelse af spørgsmål 4 ad L 60 stillet af Folketingets Erhvervsud-
valg den 24. november 2023 efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF)
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, hvad Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal
levere af oplysninger om antal af klager, afgørelser, behandlinger, m.v.
samt hvor ofte dette skal ske?
Svar:
Jeg kan oplyse, at tilsynet skal offentliggøre en årlig rapport om dens akti-
viteter, jf. DSA’ens artikel 55.
Rapporten skal dels indeholde oplysninger om antallet af modtagne klager
i henhold til DSA’ens artikel 53,
dels en oversigt over opfølgningen herpå.
Dette indebærer bl.a. en opgørelse af det samlede antal modtagne klager,
samt hvor mange klager, der har ført til indledning af undersøgelse eller
fremsendelse til koordinatorer for digitale tjenester i andre medlemslande,
herunder Europa-Kommissionen. Det vil i den forbindelse være relevant at
lade rapporten medtage oplysninger om den konkrete anvendelse af priori-
teringsadgangen samt om karakteren af de sager, som tilsynet har vurderet,
ikke skulle optages til behandling.
Herudover skal rapporten indeholde oplysninger om antallet af påbud om
at gribe ind over for specifikt ulovligt indhold og påbud om at give oplys-
ninger udstedt af danske myndigheder til udbydere af formidlingstjenester
i overensstemmelse med DSA’ens artikel 9 og 10.
Rapporten skal endvi-
dere indeholde oplysninger om, hvordan udbyderne har håndteret disse på-
bud.
Rapporten offentliggøres og fremsendes desuden til Europa-Kommissio-
nen og det Europæiske Råd for Digitale Tjenester. Offentliggørelse vil
finde sted på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside.
Endelig skal jeg henlede opmærksomheden på lovforslagets § 12, stk. 2,
hvorefter DSA-tilsynet skal offentliggøre afgørelser om påbud, samt
domme, bødevedtagelser eller et resumé heraf, hvor der efter lovforslagets
§ 10 idømmes bødestraf eller vedtages en bøde. Afgørelserne offentliggø-
res løbende på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk