Sundhedsudvalget 2023-24
L 53
Offentligt
2784513_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 21-11-2023
Enhed: Sundhedsjura og Lovkvalitet
Sagsbeh: amn
Sagsnr.:2023 - 387
Dok. nr.: 43213
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 (L 53), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 30. oktober
2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 1:
”Vil
ministeren præcisere, hvordan lovforslaget styrker det tværfaglige samarbejde,
og at indførelsen af forbeholdt virksomhedsområde for sygeplejerskerne ikke sker på
bekostning af indskrænkning af andre faggruppers
kompetencer/virksomhedsområder?”
Svar:
Det er efter min opfattelse afgørende, at vi til gavn for patienterne og
sundhedsvæsenet sikrer mulighederne for fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen.
Det vil et forbeholdt virksomhedsområde for sygeplejesker medvirke til.
Det er vigtigt at understrege, at sundhedspersoner, herunder også sygeplejersker,
med et forbeholdt virksomhedsområde, ikke har krav på at udføre de opgaver, der er
indeholdt i det forbeholdte virksomhedsområde. Ansatte sygeplejersker vil
som
enhver anden medarbejder
være underlagt arbejdsgiverens og driftsherrens
instruktionsbeføjelser. Forslaget ændrer ikke på, at det som hidtil vil være
driftsherren og arbejdsgiveren, der leder og fordeler arbejdet på et behandlingssted.
Driftsherren og den lokale ledelse vil f.eks. som hidtil kunne beslutte, at visse opgaver
trods et forbeholdt virksomhedsområde for sygeplejersker
fortsat skal varetages
af læger eller andre medarbejdergrupper, f.eks. social- og sundhedsassistenter eller
bioanalytikere. Jeg er derfor ikke enig i præmissen om, at et forbeholdt
virksomhedsområde for én grupper indskrænker andre gruppers arbejdsopgaver.
Det vil endelig også være ledelsen, der som led i arbejdstilrettelæggelsen beslutter og
sikrer den nødvendige vidensdeling og tværfaglighed.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde