Skatteudvalget 2023-24
L 52
Offentligt
2785409_0001.png
22. november 2023
J.nr. 2023 - 3354
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 52 - Forslag til lov om ændring af momsloven, opkrævningsloven, skatte-
kontrolloven og forskellige andre love (Gennemførelse af aftale om skærpede og hurti-
gere sanktioner på skatteområdet).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 2. november 2023. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Steffen W. Frølund (LA).
Jeppe Bruus
/ Per Hvas
L 52 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm., om ministeren er enig i, at lovforslaget svækker retssikkerheden for den enkelte?
2785409_0002.png
Spørgsmål
Hvilke overvejelser gør ministeren sig om situationen for de virksomheder, der fejlagtigt
antages forsætligt eller groft uagtsomt ikke at ville blive afregnet til told- og skatteforvalt-
ningen, som risikerer at komme under konkurs i perioden, hvor deres sag behandles?
Svar
Ved besvarelsen er det forudsat, at der med spørgsmålet henses til lovforslagets initiativ
om arrest. Initiativet går overordnet set ud på at sikre betalingen af skatte- og afgiftskrav i
forbindelse med svig. Baggrunden er, at de eksisterende procedurer for arrest, der foreta-
ges via fogedretten, efter omstændighederne har en sådan varighed, at pengene flyttes til
bl.a. udenlandske bankkonti, inden pengene sikres. Dette har navnlig vist sig at være et
problem i sager om organiseret svig, der foretages i momskarrusel- og kædesvigskon-
struktioner.
Ved udformningen af lovforslaget har der været et stort fokus på, at det kun er svigsvirk-
somheder, der rammes, mens lovlydige virksomheder selvfølgelig ikke skal komme i
klemme og fx risikere konkurs. Med ordningen ændres derfor ikke på de materielle betin-
gelser mv., der gælder i forbindelse med arrest. Der vil alene være tale om, at Skattefor-
valtningen indledningsvist får mulighed for at foretage arresten, inden domstolene tager
stilling til spørgsmålet.
For at sikre, at reglerne administreres korrekt og kun rammer svigsvirksomheder, vil arre-
sten alene kunne foretages af en særlig personalegruppe, der er bemyndiget hertil som ar-
restfogeder. Dette fremgår direkte af bestemmelsens ordlyd. Dertil kommer, at der i lov-
forslagets bemærkninger er opstillet klare retningslinjer, der skal sikre, at initiativet kun
rammer svigsvirksomheder. Der henvises i denne forbindelse til svaret på SAU L 52
spørgsmål 4.
Risikoen for konkurs eller andre økonomiske skadevirkninger er begrænset mest muligt
ved, at det kun er selve svigsbeløbet samt tilhørende renter og sagsomkostninger, der om-
fattes af arresten. Virksomheden vil således have fuld rådighed over øvrige beløb på kon-
toen, uanset om beløbene stod på kontoen på tidspunktet for arresten eller først indsæt-
tes efterfølgende. Dermed er der ikke tale om, at kontoen lukkes som følge af arresten.
Derudover fremgår det direkte af bestemmelsen, at den skal administreres under hensyn-
tagen til en række retsgarantier i retsplejeloven. Disse retsgarantier indebærer bl.a., at
Skatteforvaltningen skal have anlagt en domstolssag om arresten allerede inden en uge ef-
ter, at arresten er foretaget. Retsgarantierne indebærer også, at Skatteforvaltningen vil
skulle betale erstatning på objektivt grundlag for virksomhedens tab, hvis domstolene fin-
der arresten uberettiget.
Den meget vide adgang til erstatning må forventes at understøtte en meget begrænset an-
vendelse af initiativet, så det kun sker over for svigsvirksomheder, hvor grundlaget for ar-
resten er klart. Til belysning heraf er det afdækket i forbindelse med lovforslagets udarbej-
delse, at initiativet ikke forventes anvendt i mere end 30 sager årligt.
Side 2 af 3
L 52 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm., om ministeren er enig i, at lovforslaget svækker retssikkerheden for den enkelte?
2785409_0003.png
Henset til de mekanismer, retsgarantier mv., der er indlagt i lovforslaget, er det Skattemi-
nisteriets vurdering, at det
sammenholdt med de allerede gældende arrestregler
ikke
vil være forbundet med en øget risiko for myndighedsfejl eller konkurser hos lovlydige
virksomheder. Dem, der vil mærke en forskel, vil være de svigsvirksomheder, der ikke
længere vil have tid til at føre udbyttet fra skatte- og afgiftsunddragelse væk fra myndighe-
dernes søgelys. Som skatteminister håber jeg derfor, at Folketingets partier vil bakke op
om lovforslaget, og at vi således kan komme bekæmpelsen af organiseret skatte- og af-
giftssvig et skridt nærmere.
Side 3 af 3