Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
6. november 2023
Besvarelse af spørgsmål 4 ad L 38 stillet af udvalget den 27. oktober
2023
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere den del af høringssvaret fra F&P, jf. bilag 1,
som handler om, at selskaber skal kunne aflægge årsregnskab efter de in-
ternationale regnskabsstandarder (IFRS) på enkeltselskabsniveau for for-
sikring og pension, som også den danske regering har været med til at god-
kende i EU i 2021, og i den forbindelse oplyse, hvorfor denne del af hø-
ringssvaret ikke er kommenteret i høringsnotatet?
Svar:
Lovforslaget indeholder ikke forslag til ændringer af den nugældende rets-
stilling for børsnoterede danske forsikrings- og pensionsselskaber i forhold
til anvendelse af de internationale regnskabsstandarder.
Som det fremgår af høringsnotatet, ligger nogle af bemærkningerne i hø-
ringssvarene uden for lovforslagets indhold, og derfor de ikke kommenteret
nærmere i høringsnotatet. Det gælder bl.a. F&Ps ønske om ændringer i rets-
tilstanden fsva. mulighederne for selskaber til at kunne aflægge årsregn-
skab efter de internationale regnskabsstandarder (IFRS) på enkeltselskabs-
niveau.
Børsnoterede forsikrings- og pensionsselskaber skal som hidtil aflægge de-
res koncernregnskaber efter IFRS, mens børsnoterede forsikrings- og pen-
sionsselskabers selskabsregnskaber skal aflægges efter de danske regn-
skabsregler.
Finanstilsynet er opmærksomme på de børsnoterede selskabers ønske om
at kunne aflægge selskabsregnskab efter de internationale regnskabsstan-
darder, og undersøger aktuelt konsekvenserne af en eventuel ændring af
reglerne.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Med venlig hilsen