Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
6. november 2023
Besvarelse af spørgsmål 2 ad L 38 stillet af udvalget den 23. oktober
2023 efter ønske fra Mona Juul (K).
Spørgsmål:
Vil ministeren præcisere, hvad der ligger i, at panthaver skal »opfylde de
samme krav, som bygherre skal opfylde«?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet,
som har oplyst følgende:
”Energistyrelsen oplyser, at det følger af VE-loven,
at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan betinge en godkendelse af et anlæg af vilkår, her-
under krav til konstruktion, indretning, installationer, opstilling, drift, ned-
tagning og sikkerhedsstillelse for nedtagning af anlæg, om tilsyn samt øko-
nomiske, tekniske, sikkerheds- og miljømæssige forhold i forbindelse med
etablering og drift, herunder ophold og beboelse. Oplistningen af vilkår er
ikke udtømmende og omfatter for eksempel vilkår om dokumentation for
ansøgerens tekniske formåen, tilvejebringelse af den fornødne tekniske bi-
stand af hensyn til forsvarlig etablering og drift samt krav til ansøgerens
økonomiske formåen, således at det sikres, at den fornødne økonomiske
sikkerhed for forsvarlig drift og overholdelse af en tilladelses vilkår og ned-
tagning af anlæg kontinuerligt er til stede.
Hvis det bliver relevant for panthaver at realisere sit pant ved at indtræde
i tilladelsen, vil det være de betingede vilkår i etableringstilladelsen som
overføres til panthaver.”
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Med venlig hilsen
Morten Bødskov