Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
9. november 2023
J nr.
2023-1044
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af den 2. november stillet mig
følgende spørgsmål 7 til L 25, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Theresa Scavenius (UFG).
Spørgsmål 7
Er formålet med dette lovforslag kun relevant for energiproduktion eller er formålet
med lovforslaget tænkt bredere?
Svar
Jeg forstår spørgsmålet således, at der spørges i forhold til lovforslagets del om
udstykningslovens regler om registrering af indvundet areal på havet. Denne del af
lovforslaget har til formål at imødekomme et samfundsmæssigt behov for at kunne
registrere fast ejendom i form af indvundne arealer, som f.eks. energiøer, samt
bygninger og tekniske anlæg, som f.eks. vindmøller, beliggende i Danmarks eks-
klusive økonomiske zone. På den baggrund indeholder lovforslaget moderniserin-
ger af navnlig udstykningslovens forhold til den eksklusive økonomiske zone.
Øvrig anvendelse af jurisdiktionen i Danmarks eksklusive økonomiske zone er des-
uden afgrænset i henhold til international ret som bl.a. gengivet i FN’s Havretskon-
vention.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/1