Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
L 24
Offentligt
2777912_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
9. november 2023
J. nr.
2023 - 3336
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har den 12. oktober stillet mig følgende
spørgsmål 3 vedr. L 24. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Theresa Scavenius
(UFG).
L 24
Forslag til lov om ændring af lov om en indefrysningsordning for høje
energiregninger, lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning
for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v., og lov om
Forsyningstilsynet. (Ændring af administrationsmodel for indefrysningsordningen
og præcisering af Forsyningstilsynets opgavevaretagelse). Af klima-, energi- og
forsyningsministeren (Lars Aagaard).
Spørgsmål 3
Vil ministeren redegøre for de statslige omkostninger, hvis gælden fra de
indefrosne beløb ikke bliver inddrevet?
Svar
Jeg har indhentet følgende svar fra Erhvervsstyrelsen, som jeg vil henholde mig
til:
”Når der optages gæld, er der altid en risiko for, at gælden ikke bliver
tilbagebetalt. Derfor blev der allerede med Aftale om Vinterhjælp af 23.
september 2023 afsat en tabsramme samt ramme til administration i
Gældsstyrelsen. Det er forventningen, at administration i forbindelse med
inddrivelse samt eventuelle tab vil holde sig inden for den afsatte ramme.
Erhvervsstyrelsen kan endvidere oplyse, at den foreslåede lovændring ikke
ændrer på de grundlæggende regler for, hvordan de indefrosne beløb forfalder
og opkræves. Det er allerede på nuværende tidspunkt muligt for
energivirksomhederne at overdrage gælden til Erhvervsstyrelsen, hvis en
husstand eller virksomhed misligholder sin betalingsforpligtelse. Herefter vil
styrelsen overdrage gælden til inddrivelse hos Gældsstyrelsen.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
Telefon:
+45 3392
2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
L 24 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvor meget af gælden fra de indefrosne beløb energivirksomhederne forventede at få inddrevet
2777912_0002.png
Det samme gør sig gældende i tilfælde af dødsfald og konkurs m.v., hvor
energivirksomheden kan overdrage gælden til Erhvervsstyrelsen, der
efterfølgende gør kravet gældende overfor boet.
Lovforslaget ændrer derfor ikke på, at staten i sidste ende vil bære
omkostningen, hvis det ikke er muligt at inddrive de indefrosne beløb.”
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side 2/2