Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
9. november 2023
J. nr.
2023 - 3336
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har den 12. oktober stillet mig følgende
spørgsmål 11 vedr. L 24. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Theresa Scavenius
(UFG).
L 24
Forslag til lov om ændring af lov om en indefrysningsordning for høje
energiregninger, lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning
for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v., og lov om
Forsyningstilsynet. (Ændring af administrationsmodel for indefrysningsordningen
og præcisering af Forsyningstilsynets opgavevaretagelse). Af klima-, energi- og
forsyningsministeren (Lars Aagaard).
Spørgsmål 11
Vil ministeren oplyse, hvor mange møder ministeren, erhvervsministeren, Klima-
, Energi- og Forsyningsministeriet, Erhvervsministeriet og styrelser under
ministerierne har afholdt med energiselskaberne om indefrysningsordningen,
siden den blev indført?
Svar
Der har løbende været dialog om indefrysningsordningen mellem
energiselskaberne, energibranchens repræsentanter og relevante myndigheder.
Erhvervsstyrelsen har haft den primære dialog med energivirksomhederne. Jeg
har indhentet følgende svar fra Erhvervsstyrelsen, som jeg vil henholde mig til:
”Erhvervsstyrelsen har siden 1. november 2022 afholdt løbende dialogmøder
med energiselskaber, energibranchens repræsentanter og relevante
myndigheder. Hovedformålet med møderne har været at sikre en korrekt
implementering og administration af indefrysningsordningen i
energivirksomhederne samt at sikre korrekt information til borgere og
virksomheder.”
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
Telefon:
+45 3392
2800
www.kefm.dk
Side 1/2