Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 3626
Doknr.
864438
Dato
16-05-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 8. maj 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 6 (L
188) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Charlotte Broman Mølbæk (SF).
Spørgsmål nr. 6:
”Vil
ministeren redegøre for, i hvilke situationer ministeriet mener, at
servicelovens nugældende § 124 d, om at personalet kan fastholde,
tilbageholde eller føre en person tilbage til boligen eller til et andet opholdsrum,
når personen udviser en adfærd, der er til fare for den pågældende selv eller
andre, er utilstrækkelig?”
Svar:
Det følger af servicelovens § 136 d, stk. 1, at personalet kan fastholde,
tilbageholde eller føre en person tilbage til egen bolig eller til et andet
opholdsrum, hvis det er nødvendig for at sikre en eller fleres tryghed,
værdighed og sikkerhed, når personen udviser en adfærd, der er meget
grænseoverskridende eller meget konfliktskabende over for de øvrige personer
på bo- og dagtilbuddet, eller i situationer, hvor en beboer på et bo- eller
dagtilbud er gået ind i en anden beboers bolig, uden den anden beboer ønsker
det.
Målgruppen for servicelovens § 136 d, stk. 1, er personer med betydelig og
varigt nedsat psykiske funktionsevne, som er en konsekvens af demens eller
anden erhvervet og fremadskridende mental svækkelse. Bestemmelsen i § 136
d, stk. 1, har således et større handlerum end bestemmelsen i servicelovens
nugældende § 124 d, stk. 1.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet har erfaret, at personalet kan være i tvivl
om, hvorvidt en konkret situation er omfattet af servicelovens § 124 d eller §
136 d og dermed, hvilke betingelser der skal være opfyldt, for at der må ske
fastholdelse m.v.
Det er på den baggrund Social-, Bolig- Ældreministeriets vurdering, at der er
behov for at udvide handlerummet, således der for målgruppen voksne med
betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne gives mulighed for at gribe ind
med fastholdelse m.v. i flere situationer i lighed med, hvad der gør sig
gældende for personer med demens eller anden erhvervet og fremadskridende
mental svækkelse, jf. servicelovens § 136 d, stk. 1, hvor personalet kan
fastholde, tilbageholde eller føre en person tilbage til egen bolig eller til et andet
opholdsrum, hvis det er nødvendigt for at sikre en eller flere andres tryghed,
værdighed og sikkerhed, når personen udviser en adfærd, der er meget
1