Socialudvalget 2023-24
L 188
Offentligt
2872935_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 3939
Doknr.
869986
Dato
24-05-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 23. maj 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 40
(L 188) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 40:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. maj 2024 fra Danish.Care,
jf. L 188 - bilag 10.
Svar:
I henvendelsen fra Danish.Care opfordres der først og fremmest til, at det
præciseres i lovforslaget, at velfærdsteknologi, som eksempelvis digitalt tilsyn
og sensorbaserede monitorerings- og indsigtsløsninger, der kontinuerligt
monitorerer borgeren, kan anvendes som led i plejen, uden at der er tale om
magtanvendelse, forudsat at borgeren eller pårørende ikke har modsat sig
anvendelsen.
Hertil vil jeg gerne starte med at gøre opmærksom på, at reglerne om
magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten i
serviceloven, herunder muligheden for at anvende tryghedsskabende
velfærdsteknologi, alene gælder for personer med betydelig og varigt nedsat
psykisk funktionsevne, der får personlig og praktisk hjælp eller
socialpædagogisk bistand m.v. efter §§ 83-87, behandling efter §§ 101 og 102
eller aktiverende tilbud efter §§ 103 og 104, og som ikke samtykker til
foranstaltningen.
Det betyder, at anvendelse af de former for tryghedsskabende
velfærdsteknologi, der er mulighed for at anvende efter bekendtgørelsen om
tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger i relation til afsnit VII i lov
om social service jf. servicelovens § 128 b, overfor personer med betydelig og
varigt nedsat psykisk funktionsevne, der ikke samtykker til foranstaltningen, i
udgangspunktet vil være magtanvendelse.
Det fremgår imidlertid af servicelovens § 136 e, at for personer hvis betydelige
og varigt nedsat psykisk funktionsevne er en konsekvens af demens eller
anden erhvervet og fremadskridende mental svækkelse, kan personalet som
led i omsorgen anvende tryghedsskabende velfærdsteknologi for at sikre
personens tryghed, værdighed og omsorg. Her er anvendelsen af
tryghedsskabende velfærdsteknologi ikke magtanvendelse eller et indgreb i
selvbestemmelsesretten, medmindre den pågældende person, dennes
fremtidsfuldmægtige eller dennes værge modsætter sig anvendelsen.
1
 L 188 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om kommentar til henvendelsen af 22/5-24 fra Danish.Care
2872935_0002.png
Tilfælde, hvor borgeren selv samtykker til anvendelse af en given teknologi,
reguleres ikke i reglerne om magtanvendelse. Dette ændres ikke med
lovforslaget.
I henvendelsen opfordres der desuden til, at kunstig intelligens bør tillades i
forbindelse med brug af velfærdsteknologi, eksempelvis til intelligent
billedanalyse m.v.
Det fremgår af lovforslaget, at kunstig intelligens ikke kan anvendes i
forbindelse med kamerakig. Bemærkningen vedrører således alene kunstig
intelligens ved den nye forslåede mulighed for at anvende situationsbestemt
kamerakig. Det betyder samtidig, at det ikke vil have betydning for anvendelsen
af kunstig intelligens i forbindelse med øvrig tryghedsskabende
velfærdsteknologi, der kan anvendes efter bekendtgørelsen om
tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger.
Jeg anerkender alligevel bekymringen om, hvorvidt udelukkelsen af
anvendelse af kunstig intelligens i forbindelse med kamerakig kan risikere at
begrænse nogle af mulighederne ved kamerakig. Derfor har jeg stillet et
ændringsforslag, som vil gøre det muligt at fastsætte rammer for anvendelse af
kunstig intelligens ved tryghedsskabende velfærdsteknologi efter
magtanvendelsesreglerne i bekendtgørelsen om tryghedsskabende
velfærdsteknologiske løsninger i relation til afsnit VII i lov om social service.
Regler om anvendelse af kunstig intelligens i forbindelse med
tryghedsskabende velfærdsteknologi vil således blive fastsat i forbindelse med
en opdatering af bekendtgørelsen om tryghedsskabende velfærdsteknologi.
Afslutningsvist opfordres der i henvendelsen til, at det præciseres i lovforslaget,
at digitale tilsyn og sensorbaserede monitorerings- og indsigtsløsninger ikke er
at betragte som kamerakig eller videoovervågning, samt at
bevægelsesmonitorering er monitorering af borgerens bevægelser og evt.
inaktivitet samt analyser heraf.
Hertil kan jeg oplyse, at situationsbestemt kamerakig i lovforslaget bl.a.
beskrives som et videobaseret kamera, der viser billeder af borgeren i direkte
tid i en nærmere afgrænset periode. Kamerakigget kan også bestå af et visuelt
aktiveret kald, hvor personalet får en alarm, hvis der er registreret en bestemt
bevægelse eller bevægelsesmønstre hos borgeren. Der stilles ikke nærmere
krav til typen af kamerakig.
Med lovforslaget gives desuden mulighed for, at social- og boligministeren
fastsætter regler om, hvilke former for tryghedsskabende velfærdsteknologi,
der kan anvendes efter afsnit VII.
De former for tryghedsskabende velfærdsteknologi, der i dag kan anvendes
efter bekendtgørelsen, er ind- og udgangssignalgivere, fald- og anfaldsalarmer
samt lokaliserings- og sporingssystemer til personer.
Det er i den forbindelse hensigten, at der ved en opdatering af
bekendtgørelsen skal fastsættes regler om anvendelse af lydmonitorering,
bevægelsesmonitorering og lignende i videre omfang end det, som er tilladt i
dag. Her vil definitionen af de forskellige former for velfærdsteknologi blive
præciseret, herunder hvordan de eventuelt adskiller sig fra et situationsbestemt
kamerakig.
2
 L 188 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om kommentar til henvendelsen af 22/5-24 fra Danish.Care
2872935_0003.png
Arbejdet med at opdatere bekendtgørelsen om tryghedsskabende
velfærdsteknologi pågår, og der vil være mulighed for at komme med
bemærkninger hertil, når den sendes i høring.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
3