Socialudvalget 2023-24
L 188
Offentligt
2868636_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 3735
Doknr.
865755
Dato
16-05-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 14. maj 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 34
(L 188) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 34:
”Vil
ministeren præcisere i lovforslaget, hvordan de nye muligheder for
anvendelse af fysisk magt ved chikanerende og grænseoverskridende adfærd
kan anvendes, og hvornår de ikke kan?”
Svar:
Det fremgår af lovforslaget, at det vil afhænge af en konkret og individuel
vurdering, om den adfærd, en person udviser, er meget grænseoverskridende
eller meget konfliktskabende. I vurderingen af, om det er nødvendigt at gribe
ind for at sikre en anden persons sikkerhed, tryghed eller værdighed, vil der
kunne lægges vægt på, om adfærden konkret kan forventes at skabe utryghed
for andre personer.
Eksempelvis hvis personalet har erfaret, at andre personer har givet udtryk for,
at de er blevet bange, når personen tidligere har haft en truende eller voldsom
adfærd. I sådanne situationer vil der efter omstændighederne kunne foreligge
risiko for andres sikkerhed, tryghed eller værdighed, der vil kunne gøre det
muligt at fastholde, tilbageholde eller føre en person tilbage til egen bolig eller
til et andet opholdsrum.
Jeg ønsker ikke at foretage yderligere præciseringer af, hvornår de foreslåede
muligheder for at fastholde, tilbageholde eller føre en person tilbage til egen
bolig eller til et andet opholdsrum i et bo- eller dagtilbud m.v. kan anvendes.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
1