Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 3626
Doknr.
864438
Dato
16-05-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 8. maj 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 19
(L 188) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Charlotte Broman Mølbæk (SF).
Spørgsmål nr. 19:
”Er ministeren enig i, at husordenen bør være et instrument, som voksne og
børn sammen kan blive enige om, og som kan anvendes til at danne en fælles
kultur på børne- og ungehjemmet, eller mener ministeren, at husordenen
primært bør være et redskab, som ledelsen vil kunne sanktionere børn og unge
ud fra, hvis de ikke overholder ledelsens
regler?”
Svar:
Jeg deler grundlæggende opfattelsen af, at husordenen som udgangspunkt
skal være et dialog- og ordensredskab, som er retningsgivende i det
socialpædagogiske arbejde.
Det er ikke hensigten med lovforslaget, at muligheden for fratagelse af alkohol
og euforiserende stoffer skal anvendes som en sanktion. Muligheden for
fratagelsen skal derimod sikre personalets muligheder for at varetage den
daglige omsorg og sikre barnets eller dens unges trivsel, sundhed og udvikling.
Med lovforslaget gives (de åbne) børne- og ungehjem samme muligheder for
med fysisk magt at håndhæve regler fastsat i husordenen om alkohol og
euforiserende stoffer, som de delvist lukkede døgninstitutioner, delvis lukkede
afdelinger på døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede
afdelinger, der allerede i dag har mulighed herfor.
Jeg kan desuden oplyse, at det på baggrund af høringssvarene er tydeliggjort i
de specielle bemærkninger, at der altid vil skulle søges dialog med barnet eller
den unge forud for fratagelsen af alkohol og euforiserende stoffer med henblik
på at få barnet eller den unges perspektiv. I forlængelse heraf vil der i dialogen
med barnet eller den unge kunne tages en samtale om, hvorvidt der er andre
mindre indgribende tiltag, der vil kunne støtte barnet eller den unge og dermed
stoppe adfærden. Via dialogen vil barnet eller den unge desuden blive bekendt
med, at en fratagelse vil kunne blive en realitet, hvis der ikke ændres adfærd.
På samme vis er det ikke hensigten med lovforslaget, at muligheden for
inddrage mobiltelefoner og andet kommunikations- og spilleudstyr, skal bruges
som en sanktion. En mobiltelefon og andet elektronisk kommunikations- og
spilleudstyr, vil altid kun kunne inddrages, hvis dette er nødvendigt for at sikre
barnets eller den unges trivsel, sundhed og udvikling, og ikke fordi personalet
ønsker at sanktionere barnet eller den unge.
1