Sagsnr.
2024 - 3626
Doknr.
865340
Ændringsforslag
Til
L 188 Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om voksenansvar
for anbragte børn og unge, lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område og lov om opkrævning af underholdsbidrag. (Ændringer af
reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten, om
forældelse af underholdsbidrag m.v.).
Af
[…],
tiltrådt af
[…]:
Til § 1
1)
Efter nr. 17 indsættes som nyt nummer:
»01.
I
§ 128 b
indsættes som
stk. 3:
»Stk. 3.
Ved foranstaltninger efter stk. 1 skal der være en tydelig indikator for,
hvornår kameraet er tændt.«
[Krav om indikator for tændt kamera ved kamerakig]
Til § 5
2)
I
stk. 3
indsættes efter »16,«: »01,«.
[Konsekvensrettelse]
Bemærkninger
Til nr. 1
Efter det foreslåede nye § 128 b, stk. 1, i serviceloven, jf. lovforslagets § 1, nr.
16, vil kommunalbestyrelsen kunne indstille til Det Socialfaglige Nævn
vedrørende Magtanvendelse over for Borgere med Handicap at træffe
afgørelse om for en afgrænset periode at tillade anvendelse af
situationsbestemt kamerakig over for en person, når der er risiko for
personskade, og forholdene i det enkelte tilfælde gør anvendelsen påkrævet
for at afværge denne risiko.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 16, at
videoovervågning som den omhandlede i en række situationer vil kunne være
omfattet af §§ 3 og 3 a i lov om TV-overvågning, jf. lovbekendtgørelse nr. 182
af 24. februar 2023. Det fremgår af § 3, at private, der foretager tv-overvågning
af steder eller lokaler, hvortil der er almindelig adgang, eller af arbejdspladser,
skal ved skiltning eller på anden tydelig måde give oplysning herom. Det
fremgår af § 3 a, at offentlige myndigheder, der foretager tv-overvågning af
steder eller lokaler, hvortil der er almindelig adgang, eller af arbejdspladser,
ved skiltning eller på anden tydelig måde skal give oplysning herom.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at den teknologi, der anvendes til
kamerakig, bør kunne indikere, hvornår kameraet er tændt eksempelvis med
1