Socialudvalget 2023-24
L 187
Offentligt
2866306_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 3541
Doknr.
863686
Dato
14-05-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 7. maj 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 1 til
L 187 til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Mette Abildgaard (K).
Spørgsmål nr. 1:
”Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, som indebærer, at de
personer, der har indsendt en ansøgning om at komme på venteliste til at
adoptere et barn, men som endnu ikke er blevet optaget hos DIA, ligeledes
bliver omfattet af Ankestyrelsens mulighed for at yde adoptionshjælp som
adoptionsformidlende organisation, og vil ministeren redegøre for, hvor mange
personer det i så fald vil dreje sig om?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at det fremgår af § 1, nr. 1, i lovforslaget, at der foreslås indsat
en bemyndigelse som § 30, stk. 3, i adoptionsloven. Den foreslåede
bestemmelses 1. pkt. har følgende ordlyd:
”Social-
og boligministeren kan fastsætte regler om at give Ankestyrelsen
tilladelse til som adoptionsformidlende organisation at yde adoptionshjælp
vedrørende børn, som ikke har bopæl i Danmark.”
Den foreslåede bemyndigelse er således ikke begrænset til verserende sager
på ventelisten hos Danish International Adoption (DIA), men vil også kunne
omfatte sager, hvor ansøgerne ikke står på DIA’s venteliste.
En udnyttelse af
bemyndigelsesbestemmelsen vil kræve nærmere afklaring af udmøntningens
rækkevidde, hvilket ordførerne vil blive inddraget i.
Såfremt det viser sig nødvendigt at anvende den foreslåede bemyndigelse, er
det dog min intention alene at give Ankestyrelsen tilladelse til at virke som
adoptionsformidlende organisation mht. sager, hvor ansøgeren pr. 16. januar
2024 var optaget på DIA’s venteliste. Dette fremgår af bemærkningerne til
lovforslaget. Afgrænsningen er begrundet i, at jeg finder, at ansøgere, der
endnu ikke står på DIA’s venteliste
er så tidligt i adoptionsprocessen, at de bør
omfattes af den fremtidige tilrettelæggelse af international adoption til
Danmark, som vi skal drøfte med hinanden.
Som det fremgår ovenfor er bestemmelsen med sin ordlyd imidlertid ikke
begrænset til disse sager.
For så vidt angår spørgsmålet om antallet af personer, der har indsendt en
ansøgning om at komme på venteliste til at adoptere et barn, men som endnu
1
L 187 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag om, at personer, der har ansøgt om at komme på venteliste til at adoptere, men endnu ikke er optaget hos DIA, omfattes af Ankestyrelsens mulighed for at yde adoptionshjælp
2866306_0002.png
ikke er blevet optaget hos DIA, har DIA oplyst over for Ankestyrelsen, at DIA
siden den 16. januar 2024 har modtaget henvendelser fra tre ansøgere om at
blive optaget på DIA’s ventelister.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
2