Skatteudvalget 2023-24
L 184
Offentligt
2868640_0001.png
16. maj 2024
J.nr. 2023 - 1819
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 184 - Forslag til Lov om passagerafgift på flyrejser.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 3 af 7. maj 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Hans Kristian Skibby (DD).
Jeppe Bruus
/ Kathrine Waage
L 184 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om, hvorfor det ifølge regler fra EU er vanskeligt at støtte indenrigslufthavne som Aalborg, Aarhus og Bornholm, fordi der er tale om større lufthavne
2868640_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvorfor det ifølge regler fra EU er vanskeligt at støtte inden-
rigslufthavne som Aalborg, Aarhus og Bornholm, fordi der er tale om større lufthavne,
herunder oplyse om der er tale om, at de nævnte lufthavne på konkrete kriterier falder
uden for reglerne for statslige tilskud, eller om der er tale om en tolkning/overfortolkning
af EU-reglerne i Skatteministeriet?
Svar
Jeg har til besvarelsen af nærværende spørgsmål indhentet bidrag fra Transportministe-
riet, som jeg kan henholde mig til:
”Statens tilskud til lufthavne udgør statsstøtte. Derfor
skal støtten være forenelig med
EU’s regler for det indre marked.
EU’s gruppefritagelsesforordning (forordning EU nr. 651/2014 med senere ændringer)
giver forholdsvis vide rammer for at give støtte til mindre lufthavne uden forudgående
godkendelse fra EU-Kommissionen. Artikel 56a omhandler støtte til lufthavne, og her
skelnes mellem driftsstøtte og investeringsstøtte.
Driftsstøtte
For at være berettiget til at modtage driftsstøtte efter gruppefritagelsesforordningen (arti-
kel 56a) skal en lufthavn leve op til en række krav. En af betingelserne er, at der ikke må
ydes støtte til lufthavne med en gennemsnitlig årlig passagertrafik på over 200.000 passa-
gerer eller 200.000 tons fragt i de to regnskabsår, der går forud for det år, hvor støtten
faktisk ydes
1
. Det fremgår af præamblen til gruppefritagelsesforordningen, at driftsstøtte
til meget små lufthavne med op til 200.000 passagerer om året ikke giver anledning til uri-
melig fordrejning af konkurrencen eller påvirkning af samhandelen, forudsat at visse be-
tingelser er opfyldt.
Både Aalborg og Aarhus har et årligt passagertal, der overstiger 200.000. I 2023 havde
Aalborg ca. 1,41 mio. passagerer og Aarhus havde ca. 0,54 mio. passagerer. Det vurderes
derfor vanskeligt at få godkendt driftsstøtte til de to førnævnte lufthavne af EU-Kommis-
sionen.
Investeringsstøtte
Gruppefritagelsesforordningens artikel 56a finder også anvendelse for investeringsstøtte
til lufthavne med under 3 mio. passagerer om året. Investeringsstøtte omfatter investerin-
ger i lufthavnsinfrastruktur, herunder planlægningsomkostninger, infrastruktur til ground-
handling og lufthavnsudstyr. Investeringsomkostninger, som er forbundet med ikke-luft-
fartsrelaterede aktiviteter (fx parkering, hoteller, restauranter og kontorer), er ikke støtte-
berettiget.
1
Gruppefritagelsesforordningens artikel 56a, stk. 15 (I den danske sprogversion er en fejl. I stk. 15 skal der stå ”drifts-
støtte” og ikke “investeringsstøtte”).
Side 2 af 3
L 184 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om, hvorfor det ifølge regler fra EU er vanskeligt at støtte indenrigslufthavne som Aalborg, Aarhus og Bornholm, fordi der er tale om større lufthavne
2868640_0003.png
Den maksimale tilladte støtte udtrykkes som en procentdel af de støtteberettigede om-
kostninger. For mindre lufthavne med op til 1 mio. passagerer årligt kan støtteintensiteten
være op til 75 pct. De resterende 25 pct. skal medfinansieres af støttemodtageren.
Det er således med de nuværende passagertal umiddelbart muligt at give investerings-
støtte til lufthavnene i Aalborg og Aarhus. Der vil dog skulle være et krav om medfinan-
siering fra lufthavnene, og investeringsstøtten kan alene støtte konkrete projekter og ikke
de løbende udgifter.
Bornholms Lufthavn
Mulighederne for støtte til Bornholms Lufthavn adskiller sig fra de andre lufthavne, da
Bornholms Lufthavn geografisk ligger i det, EU-Kommissionen
definerer som en “fjernt-
liggende region”
2
.
Bornholms Lufthavn er derudover ejet af Trafikstyrelsen og modtager i dag hvert år så-
kaldt SGEI-støtte (Services of General Economic Interest). Lufthavnen modtager i dag
en årlig støtte på ca. 24 mio. kr. Kommissionen godkender støtteordningen, blandt andet
med henvisning til, at lufthavnen ligger i en fjerntliggende region.
Med aftalen
Grøn luftfart i Danmark
tilføres 18,7 mio. kr. (2024-pl) til lufthavnen i perioden
2025-2030, hvilket medfører, at nettobevillingen vil stige til ca. 42 mio. kr. i 2025.”
2
jf. punkt 25, nr. 27, i ”Meddelelse fra Kommissionen — Retningslinjer for statsstøtte til lufthavne og luftfartsselskaber”.
Ved "fjerntliggende region" forstås: regioner i den yderste periferi, Malta, Cypern, Ceuta, Melilla, øer, som er en del af en
medlemsstats område, og tyndt befolkede områder.
Side 3 af 3