Skatteudvalget 2023-24
L 183
Offentligt
2869434_0001.png
17. maj 2024
J.nr. 2022 - 14171
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 183 - Forslag til Lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energi-
produkter, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af naturgas og
bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og forskellige andre love. (Gen-
nemførelse af dele af aftale om grøn skattereform for industri m.v. fra juni 2022, ændrin-
ger som følge af emissionsafgiftsloven og udvidelse af adgang til ekstraordinær genopta-
gelse på afgiftsområdet m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 6 af 30. april 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Samira Nawa (RV).
Jeppe Bruus
/ Kathrine Waage
L 183 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om, at en række EU-lande, herunder Sverige, med deres afgiftssystem fortolker reglerne sådan, at affald ikke er omfattet af EU-energibeskatningsdirektivet
2869434_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren forholde sig til, at en række øvrige EU-lande, herunder Sverige, med deres
afgiftssystem med al tydelighed fortolker reglerne således, at affald ikke er omfattet af
EU-energibeskatningsdirektivet?
Svar
Efter energibeskatningsdirektivets artikel 2, stk. 3, gælder en udfyldningsbestemmelse,
hvoraf det følger, at udover de afgiftspligtige produkter, der er nævnt i stk. 1, beskattes
ethvert andet kulbrintebrændstof, bortset fra tørv, der er bestemt til anvendelse, udbydes
til salg eller anvendes som brændsel til opvarmning. Når affald anvendes som brændsel til
opvarmning, er dette derfor også omfattet af energibeskatningsdirektivet.
Skatteministeriet oplyste som svar på SAU L 207
spørgsmål 22 af 7. maj 2009 (2008-
09), at Skatteministeriet den 26. februar 2009 bad Kommissionen om at tilkendegive sin
opfattelse af en dansk afgiftsfritagelse for farligt affald, herunder klinisk risikoaffald, med
indhold af kulbrinter (fx plastik), der anvendes som brændsel, idet problemstillingen var,
om der er hjemmel til en sådan fritagelse i energibeskatningsdirektivet.
Den 16. april 2009 svarede Kommissionen, at affald med indhold af kulbrinter, der an-
vendes som brændsel, skal beskattes i henhold til energibeskatningsdirektivet.
Skatteministeriet har derfor arbejdet videre med en løsning, der både sikrer incitament til
at investere i CCS, og som er i overensstemmelse med energibeskatningsdirektivet.
Der henvises til svar på SAU L 183
spørgsmål 1 af 30. april 2024, hvor det bl.a. frem-
går, at jeg vil fremsætte ændringsforslag om denne problemstilling under Folketingets be-
handling af lovforslaget.
Jeg henviser i øvrigt til svar på SAU alm. del
spørgsmål 433 af 5. april 2024 og SAU
alm. del
spørgsmål 452 af 10. april 2024.
Side 2 af 2