Skatteudvalget 2023-24
L 183
Offentligt
2869505_0001.png
Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 432
Offentligt
3. maj 2024
J.nr. 2024 - 2972
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 432 af 5. april 2024 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Steffen W. Frølund (LA).
Jeppe Bruus
/ Kathrine Waage
 L 183 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, i hvilket omfang lovforslaget stemmer overens med sætningen i den politiske aftale af 24. juni 2022 Aftalepartierne er enige om at indføre en CO2-afgiftssats på 750 kr. pr. ton udledt CO2 i 2030
2869505_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvilke helt konkrete skatteretlige hjemler, der ligger til grund for
vurderingen af, at der ikke kan indføres én samlet CO
2
-afgift, som det blev aftalt med
grøn skattereform, da den blev indgået i juni 2022?
Svar
Med
Aftale om grøn skattereform for industri mv. 2022
blev der indgået en aftale om at indføre
en afgift på 750 kr. pr. ton udledt CO
2
i 2030 for virksomheder uden for EU’s kvotehan-
delssystem og 375 kr. pr. ton udledt CO
2
i 2030 for virksomheder indenfor. Mineralogi-
ske processer mv. får en afgift på 125 kr. pr. ton udledt CO
2
i 2030. Sidstnævnte forud-
sætter Kommissionens godkendelse.
Ved implementeringen af aftalen skal en række forskellige hensyn balanceres, herunder
overholdelse af EU's energibeskatningsdirektiv, reglerne om statsstøtte samt administrer-
barhed og kontrol.
Den gældende CO
2
-afgift, der gennemfører energibeskatningsdirektivet, er baseret på
energiinputtet i brændsler. Den udvidelse af afgiftspligten til visse ikke-energirelaterede
udledninger og raffinaderier, som den politiske aftale indebærer, kan ikke ske inden for
rammerne af CO
2
-afgiftsloven, da energibeskatningsdirektivet er til hinder for at lægge af-
gift på disse udledninger.
De virksomheder, som i dag ikke betaler CO
2
-afgift, og som efter det aftalte skal betale
afgift af deres CO
2
-udledninger, er omfattet af kvotereguleringen. En afgift, der omfatter
udledninger, som der også skal returneres kvoter for, vurderes at udgøre et hensigtsmæs-
sigt objektivt grundlag til implementering af aftalen.
Samtidig vurderes det umiddelbart ikke at være muligt at lade alle udledninger omfatte af
en emissionsafgift, da det vil kræve en anden indretning af afgiften på CO
2
fra forbræn-
ding af brændsler, herunder motorbrændstof til transport, samt en afgrænsning af afgif-
ten, som bliver meget vanskelig, når det sker udenfor grundlag, som gennem fx EU-regu-
lering er objektivt definerede, herunder gennem energibeskatningsdirektivet.
Det er bl.a. på den baggrund vurderet hensigtsmæssigt, at implementeringen af aftalen
sker ved dels at forhøje og udvide den gældende CO
2
-afgift og dels ved at indføre en ny
emissionsafgiftslov for CO
2
e-udledninger fra kvoteomfattede sektorer.
Jeg vil dog under behandlingen af de lovforslag, der implementerer aftalen, fremsætte et
ændringsforslag, da der som led i høringen over lovforslagene er rejst problemstillinger
om afløftning af CO
2
-afgift ved CCS og niveauet for de kvoteomfattede virksomheders
og gartneriernes energiafgift. Med henblik på at håndtere disse problemstillinger vil der
blive foreslået dels etablering af en aftaleordning, der sikrer afløftning af CO
2
-afgiften ned
til minimumssatserne, når der opsamles og lagres CO
2
ved CCS, dels en reduktion af mer-
belastningen på 60 kr. pr. ton CO
2
, som pålægges kvoteomfattet proces, ved i stedet at
tage højde for, at der er forskellige EU-minimumsafgifter på tværs af afgiftslove.
Side 2 af 3
 L 183 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, i hvilket omfang lovforslaget stemmer overens med sætningen i den politiske aftale af 24. juni 2022 Aftalepartierne er enige om at indføre en CO2-afgiftssats på 750 kr. pr. ton udledt CO2 i 2030
2869505_0003.png
Der har også været set på at flytte så meget som muligt af afgifterne fra CO
2
-afgiften over
i emissionsafgiftsloven for på den måde at give fradrag ved CCS. En sådan løsning vil in-
debære en række statsstøtteretlige og administrative udfordringer og løser isoleret set ikke
problemet for ikkekvoteomfattede virksomheder. Jeg er dog som altid åben over for at
kigge videre på foreslåede løsninger, og der vil derfor blive arbejdet videre med afdækning
af modellen, herunder som en del af de igangværende drøftelser om revision af EU’s
energibeskatningsdirektiv.
Side 3 af 3