Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 8. maj 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 46 til L 177
efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål nr. 46:
Vil ministeren kommentere at den syriske ansøger Batol Al-Er, der er oplistet under
lovforslagets § 8, nr. 894, tilsyneladende på sin offentlige Facebook-profil med pro-
fil-id 100010545217966 har et kæmpe Palæstina-flag som coverbillede, samt den
21. juni 2022 udgav et profilbillede, hvor ansøgeren tilsyneladende bærer en stu-
denterhue med en islamisk halvmåne i? Vil ministeren på baggrund heraf tilkende-
give, om ministeren er enig med spørgeren i, at det til trods for at det fremgår af
lovforslagets bemærkninger, at ansøgeren er født i Danmark, fremstår åbenlyst på
ansøgerens sociale medier, at den pågældende ikke er assimileret i Danmark på et
niveau, som berettiger at der kan ske naturalisation i Folketinget? Vil ministeren
ved det mindste tilfælde af tvivl i spørgsmålet herom, tilvejebringe de fornødne
kontaktoplysninger til, at medlemmer af Indfødsretsudvalget, forud for lovforsla-
gets 3. behandling, kan invitere ansøgeren til en samtale i udvalget, hvor bl.a. Soci-
aldemokratiets medlemmer af udvalget, herunder Socialdemokratiets berømte ud-
lændingeordfører, samt øvrige medlemmer af udvalget, herunder undertegnede,
kan få anledning til på et mere personligt og fortroligt plan, at spørge ansøgeren
hvorfor den pågældende, efter mere end 20 års opvækst i Danmark, tilsyneladende
ikke flager med Dannebrog, og ikke vil bære vores originale danske studenterhue
uden modificerede islamiske symboler? Vil ministeren desuden gøre ansøgeren op-
mærksom på, at det i tilfælde af naturalisation, endnu ikke er muligt at bestille et
dansk nationalitetspas med en islamisk halvmåne i stedet for det kristne kors i Dan-
marks rigsvåben på passets forside, og vil ministeren sikre, at ansøgeren ikke væm-
mes ved denne omstændighed?
Svar:
1.
Jeg kan generelt oplyse, at det er en betingelse for optagelse på et lovforslag om
indfødsrets meddelelse, at ansøgeren lover troskab og loyalitet over for Danmark
og det danske samfund og erklærer at ville overholde dansk lovgivning, herunder
Danmarks Riges Grundlov, og respektere grundlæggende danske værdier og rets-
principper, herunder det danske demokrati.
Side
1/2
15. maj 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2024 - 7365
2702554