Boligudvalget 2023-24
L 174
Offentligt
2871614_0001.png
Folketingets Boligudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024-3847
Doknr.
868315
Dato
22-05-2024
Folketingets Boligudvalg har den 17. maj 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 4
(L 174) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Sigurd Agersnap (SF).
L 174 Spørgsmål nr. 4:
”Vil
ministeren som opfølgning på besvarelsen af spørgsmål 2 og 3 redegøre
for udregningen af skønnet over den afledte reduktion i de offentlige udgifter til
individuel boligstøtte (boligsikring og boligydelse)? Det bedes herunder belyst,
hvordan skønnet i L 174 (2023-24) kan være enslydende med skønnet i L 108
(2022-23, 2. samling) om tilskud til midlertidig huslejenedsættelse i visse
almene boligafdelinger, når der i bemærkningerne til L 174 står følgende:
»Landsbyggefonden har i forbindelse med udarbejdelse af ordningens
administrationsgrundlag foretaget en modelberegning, som viste, at nogle
husstande
hvis tilskuddet fordeles over 12 måneder
ville få reduceret deres
rådighedsbeløb, idet deres boligstøtte ville blive bragt til ophør, og den mistede
boligstøtte ville overstige huslejenedsættelsen”.
Svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Social-, Bolig- og Ældreministeriet
indhentet en udtalelse fra Beskæftigelsesministeriet, der har oplyst følgende:
”Den afledte virkning på boligstøtte skønnes med stor usikkerhed, da midlerne
til en midlertidig huslejenedsættelse udmøntes af Landsbyggefonden.
I L174 udbetales huslejetilskuddet som én måneds huslejefritagelse frem for et
løbende huslejetilskud som en andel af huslejen. Den samlede reduktion i
udgifterne til boligstøtte skønnes i nogenlunde samme størrelsesorden som i L
108, men fordeles anderledes end i L108, da hele boligstøttebesparelsen efter
L174 falder i måneden med huslejefritagelsen.
Helt overordnet blev det i det oprindelige L108 skønnet, at huslejetilskuddet
som udgangspunkt udbetales som et mindre tilskud, med en mindre månedlig
reduktion af boligstøtte. Dette berører de enkelte lejere forskelligt, da de
enkelte lejere er berørt af forskellige regler i boligstøttesystemet. For nogle
lejere kan boligstøtten være uberørt, mens nogle lejere kan have et samlet
nettotab på grund af bagatelgrænsen i boligstøttereglerne. Der ville dog være
tale om en mindre gruppe, som mister deres boligstøtte helt i L108.
I skønnet for L108 er de afledte virkninger på boligstøtte baseret på et samlet
huslejetilskud på 350 mio. kr., som berører en gennemsnitlig andel
1
L 174 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om udregningen af skønnet over den afledte reduktion i de offentlige udgifter til individuel boligstøtte (boligsikring og boligydelse)
2871614_0002.png
boligstøttemodtagere, hvor der er lagt en marginal afledt virkning på boligstøtte
til grund.
I L174 lægges til grund at huslejetilskuddet i stedet udbetales som én måneds
huslejefritagelse. Det betyder, at boligstøtten bortfalder helt i den pågældende
måned, hvor der ikke betales husleje. Det betyder, alle berørte mister én
måneds boligstøtte, og at alle boligstøttemodtagere dermed bliver berørt.
I skønnet for L 174 er de afledte virkninger på boligstøtte baseret konkret på
Landsbyggefondens skøn for, at omkring 57.300 husstande vil modtage én
måneds huslejefritagelse. 33.000 af disse skønnes i gennemsnit at få reduceret
deres boligstøtte med 2.300 kr. Dvs. det er forudsat, at deres boligstøtte helt
bortfalder i denne måned. Det giver et samlet skøn på omkring 80 mio. kr.
Der er altså tale om to forskellige beregninger, som imidlertid ender med et
samlet skøn i nogenlunde samme størrelsesomfang. Det bemærkes, at der er
tale om et usikkert skøn.”
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
2