Folketingets Boligudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2024-2797
Doknr.
865774
Dato
17-05-2024
Folketingets Boligudvalg har den 14. maj 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 2
(L 174) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Sigurd Agersnap (SF).
L 174 Spørgsmål nr. 2:
”Af lovforslaget L 108 (2022-23,
2. samling) om tilskud til midlertidig
huslejenedsættelse i visse almene boligafdelinger fremgår det, at der i
forbindelse med udbetalingen af huslejenedsættelsen forventes en reduktion i
de offentlige udgifter til boligstøtte på 80 mio. kr. Er det fortsat forventningen
med lovforslaget L 174 (2023-24), at reduktionen i offentlige udgifter til
boligstøtte vil anslå 80 mio. kr., til trods for at huslejenedsættelsen med
lovforslaget nu udbetales over 1 måned?”
Svar:
En samlet huslejereduktion på 350 mio. kr. i den almene boligsektor, svarende
til Landsbyggefondens tilskud, skønnes fortsat at ville medføre en afledt
reduktion i de offentlige udgifter til individuel boligstøtte (boligsikring og
boligydelse) på omkring 80 mio. kr. Skønnet er - på samme måde som det
oprindelige skøn - behæftet med betydelig usikkerhed.
Det skal bemærkes, at ydelsen er skattefri og skønnet er angivet før tilbageløb.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
1