Fremsat 25-04-2024
1. behandlet / henvist til udvalg 03-05-2024
Betænkning afgivet 28-05-2024
2. behandlet/direkte til 3. behandling 30-05-2024
Betænkning afgivet 04-06-2024
Tillægsbetænkning afgivet 04-06-2024
3. behandlet, vedtaget 04-06-2024
Ministerområde:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Lovforslaget indebærer, at virksomheder, der bringer kritiske lægemidler til brug i primærsektoren på markedet i Danmark, får pligt til at opretholde sikkerhedslagre af de pågældende lægemidler. Virksomhederne får også pligt til at indberette lagerbeholdningerne af kritiske lægemidler til Lægemiddelstyrelsen. Pligten til at opbygge sikkerhedslagre omfatter ikke parallelimportører og paralleldistributører.
Formålet er, at lagrene skal dække behovet for kritiske lægemidler i tilfælde af kortvarige forsyningsvanskeligheder, så patienter og samfund ikke påvirkes heraf.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 66 (S, V, SF, M og Jon Stephensen (UFG)), imod stemte 39 (DD, LA, KF, EL, RV, ALT og UFG), hverken for eller imod stemte 3 (DF).