Erhvervsudvalget 2023-24
L 167
Offentligt
2867791_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
15. maj 2024
Besvarelse af spørgsmål 3 ad L 167 stillet af udvalget den 8. maj 2024
efter ønske fra ikke-medlem af udvalget (MFU) Signe Munk (SF).
Spørgsmål:
Vil ministeren give konkrete eksempler på tilfælde, hvor vurderingens fra
1. instans af behovet for etablering af vedvarende energi kan tilsidesætte
hensyn til natur- og miljøbeskyttelse i klagenævnenes behandling? Her-
under bedes ministeren tage stilling til, om vurderingen fra 1. instans kan
få reel indvirkning på klager over mangelfulde VVM-redegørelser samt i
forhold til national lovgivning og EU-lovgivning om natur- og miljøbe-
skyttelse.
Svar:
Jeg mener, at vi skal sikre effektiv opstilling af solceller og vindmøller i
Danmark. Verden er forandret. Danmark skal blive mere selvforsynende
med grøn energi og vi skal gøre os uafhængige af russisk gas. Hastighed
er det helt centrale konkurrenceparameter for den grønne omstilling. Bå-
de hvis vi skal nå i mål med vores fælles, ambitiøse klimamålsætninger,
og hvis vi skal kunne tiltrække og fastholde grønne investeringer og ar-
bejdspladser. Derfor er der behov for at finde nye balancer.
Bestemmelsen har til formål at understrege, at en hurtig og effektiv ud-
bygning af vedvarende energi har stor samfundsmæssig betydning, hvil-
ket skal indgå i nævnenes vurdering, når det i øvrigt vurderes, at 1. in-
stansen har truffet en lovlig afgørelse. Kommunerne har eksempelvis et
specielt lokalkendskab, der gør dem bedst i stand til at afveje behovet for
at etablere et vedvarende energianlæg.
Som det fremgår af pkt. 7 i lovforslagets almindelige bemærkninger, har
lovforlaget ikke i sig selv miljø- eller naturmæssige konsekvenser, da der
ikke ændres på de materielle betingelser for opstilling af vedvarende
energi. Alle regler i f.eks. miljø-, plan-, naturbeskyttelseslovgivningen og
EU-retten finder således fortsat anvendelse ved gennemførelse af projek-
ter vedrørende vedvarende energi såvel efter bestemmelserne i lovforsla-
gets § 1, nr. 1, og § 2, nr. 1, som ved udnyttelse af bemyndigelsesbe-
stemmelsen i lovforslagets § 1, nr. 2, og § 2, nr. 2.
1. instanser, der træffer afgørelser, som har betydning for et projekt ved-
rørende etablering af et vedvarende energianlæg, skal således fortsat
overholde alle regler i den materielle lovgivning, og klagenævnene vil i
overensstemmelse med de gældende relevante klagebestemmelser fortsat
skulle prøve, om 1. instansernes afgørelser er lovlige.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
L 167 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 3: MFU spm. om eksempler på, at vurderingen fra 1. instans af behovet for etablering af vedvarende energi kan tilsidesætte hensyn til natur- og miljøbeskyttelse i klagenævnenes behandling
2/2
Lovforslaget medfører altså ikke situationer, hvor vurderingen fra en 1.
instans af behovet for etablering af vedvarende energi kan tilsidesætte
hensyn til natur- og miljøbeskyttelse i klagenævnenes behandling af en
klagesag. Ligeledes skal klagenævnene fortsat prøve, om en udarbejdet
VVM-redegørelse (også kaldet en miljøkonsekvensrapport) lever op til
reglerne i lovgivningen.
Bestemmelsen vil således kun få betydning, når nævnene skal foretage en
fuld prøvelse af 1. instansens afgørelse, dvs. en prøvelse af såvel sagens
retlige som faktiske forhold samt afgørelsens hensigtsmæssighed. Et ek-
sempel på en vurdering af hensigtsmæssigheden kan være, hvorvidt op-
stillingen af vindmøller skæmmer landskabet. Hvis kommunen har vurde-
ret, at behovet for opstilling af vindmøllerne vejer tungere, så skal næv-
nene være tilbageholdende med at tilsidesætte den vurdering. Bestemmel-
sen kan her få betydning ved nævnenes vurdering af hensigtsmæssighe-
den af 1. instansen udøvede skøn, men den vil ikke påvirke den retlige del
af prøvelsen, herunder den retlige prøvelse af det udøvede skøn ifm. en
VVM-redegørelse.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov