Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har ved brev af 13. maj 2024 bedt om
min besvarelse af spørgsmål 5 til L 166 Forslag til lov om statsligt udpegede
energiparker:
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 5
”Det
fremgår af høringsnotatet til lovforslaget, at By-, Land- og Kirkeministeriet
vurderer, at definitionen på »Anden erhvervsmæssig bebyggelse« også kan om-
fatte biogasanlæg. Det fremgår af »Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og
vind på land 2023
–
Rammevilkår til fremme af VE-udbygningen på land«, den
12. december 2023, at der »gives gunstige vilkår for placering af PtX-anlæg og
virksomheder i tilknytning til energiparkerne, hvor særlige hensyn taler for
det.« Der findes dog ikke særlige hensyn, der nødvendiggør, at biogasanlæg
skal placeres i tilknytning af energiparker. Vil ministeren på den baggrund yde
teknisk bistand til at udforme det/de nødvendige ændringsforslag, som sikrer,
at biogasanlæg ikke kan være omfattet af definitionen på »Anden erhvervs-
mæssig bebyggelse«, jf. § 2, nr.
4?”
Svar:
Som teknisk bistand vedlægges udkast til ændringsforslag, som sikrer, at bio-
gasanlæg ikke kan være omfattet af definitionen på
”anden erhvervsmæssig be-
byggelse”,
jf. § 2, nr. 4.
Konsekvensen af et sådant ændringsforslag vil bl.a. være, at lovforslagets regler
om lempelser af lovgivningen ikke vil omfatte planlægning for og afgørelser
vedrørende biogasanlæg.
Biogasanlæg vil kunne indgå i en forsyningskæde med VE-anlæg og PtX-anlæg.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet oplyser, at der ved samplacering af
PtX-anlæg og biogasanlæg er mulighed for at udnytte den CO
2
, som biogasan-
læg i dag udleder som restprodukt til atmosfæren. Integreres biogas- og brint-
produktion, er der potentiale for at øge biogasanlæggets produktion af grøn
metan med ca. 60 pct. Alternativt kan CO
2
fra biogasanlægget anvendes i PtX-
anlægget til produktion af grønne kulstofholdige brændstoffer såsom fly-
brændstof og metanol.
Jeg deler således ikke synspunktet om, at der ikke findes særlige hensyn, der
taler for, at biogasanlæg kan placeres i energiparker. Jeg kan ikke støtte det æn-
dringsforslag, der ønskes teknisk bistand til.
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post
Akt nr.: 398024
Dato: 16. maj 2024