Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har ved brev af 8. maj 2024 bedt om min
besvarelse af spørgsmål 2 til L 166 Forslag til lov om statsligt udpegede energi-
parker:
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DD).
Spørgsmål 2
”Vil
ministeren oplyse, hvilke klage- og indsigelsesmuligheder en borger har,
når det er kommunen, der udlægger et område til energipark via kommune-
plan og lokalplaner, og hvilke muligheder man får fremover, hvis ministeren
udpeger et område til energipark?”
Svar:
En kommunalbestyrelses vedtagelse af kommune- og lokalplaner kan påklages
til Planklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål, jf. planlovens § 58. En
miljøvurdering af planerne efter miljøvurderingslovens regler vil kunne påkla-
ges til Planklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål, jf. miljøvurderings-
lovens § 48. Forslag til kommune- og lokalplaner skal offentliggøres med en
frist på som udgangspunkt mindst otte uger med mulighed for at fremsætte
indsigelser mod planforslagene, jf. planlovens § 24.
Fastsættelse af regler om et areals anvendelse som energipark i en bekendtgø-
relse efter § 3 i den foreslåede lov om statsligt udpegede energiparker vil ikke
kunne påklages. En miljøvurdering af bekendtgørelsen efter miljøvurderingslo-
vens regler vil kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet for så vidt an-
går retlige spørgsmål, jf. miljøvurderingslovens § 48. Klagemulighederne vil
svare til, hvad der gælder ved fastsættelse af regler om et areals anvendelse i et
landsplandirektiv efter planloven. Et forslag til energipark skal efter § 5 i den
foreslåede lov om statsligt udpegede energiparker offentliggøres i mindst otte
uger med mulighed for fremsættelse af bemærkninger til forslaget.
For kommunalbestyrelsens kommune- og lokalplanlægning til realisering af en
statsligt udpeget energipark vil gælde samme regler for at klage og gøre indsi-
gelse som for kommunalbestyrelsens planlægning uden for en energipark, jf.
ovenfor.
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post
Akt nr.: 398024
Dato: 16. maj 2024
Morten Dahlin
/ Karin Ellen Kragshave