Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 13. maj 2024 har udvalget efter ønske fra Christina Olumeko (ALT) stillet
mig følgende spørgsmål:
L 164 spørgsmål 14
Kan ministeren bekræfte, at studerende, der modtager su-handicaptillæg efter lov-
forslaget vil have det samme antal su-klip som efter gældende regler, og at stude-
rende, der modtager SPS-støtte, men som ikke har ret til su-handicaptillæg, vil mi-
ste et års su som følge af lovforslaget?
Svar
Med de nuværende regler tildeles alle studerende, herunder studerende der mod-
tager SU-handicaptillæg, en maksimal klipramme på 70 klip og en støttetid til den
enkelte uddannelse svarende til uddannelsens normerede tid. Studerende, der be-
gynder på deres første videregående uddannelse inden for 2 år efter afslutningen
af den adgangsgivende uddannelse, tildeles en udvidet støttetid på 12 klip ud over
den normerede uddannelsestid.
Med SU-reformen tildeles modtagere af SU-handicaptillæg en maksimal klip-
ramme på 70 klip og en støttetid til den enkelte uddannelse svarende til uddannel-
sens normerede tid med et tillæg på 12 klip, uagtet hvornår de begynder på deres
første videregående uddannelse. Med reformen vil de 12 ekstra SU-klip være und-
taget SU-studieaktivitetskravet. Ordningen har til hensigt at understøtte, at uddan-
nelsessøgende, der modtager SU-handicaptillæg, sammen med uddannelsesinsti-
tutionen kan planlægge deres samlede uddannelsesforløb efter muligheden for at
udnytte de ekstra klip og gennemføre studiet med en lavere ECTS-fremdrift i for-
hold til SU-studieaktivitetskravet.
Studerende, der er enlige forsørgere, tildeles ligeledes en maksimal klipramme på
70 klip og en støttetid til den enkelte uddannelse svarende til uddannelsens nor-
merede tid med et tillæg på 12 klip, uagtet hvornår de begynder på deres første vi-
deregående uddannelse.
Øvrige studerende vil med SU-reformen få tildelt en maksimal klipramme på 58
klip og en støttetid til den enkelte uddannelse svarende til uddannelsens norme-
rede tid.
21. maj 2024
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
486453
Side 1/2