Uddannelses- og Forskningsudvalget 2023-24
L 164
Offentligt
2859617_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 26. april 2024 har Uddannelses- og Forskningsudvalget stillet mig følgen-
de spørgsmål til L 164 - forslag til lov om ændring af SU-loven (Reform af SU-
systemet på det videregående uddannelsesområde):
Spørgsmål 1
Det fremgår af Forretningsorden for Folketinget, § 10, stk. 3, at lovforslag normalt
bør fremsættes senest den 1. april, for at de kan påregnes gennemført i det på-
gældende folketingsår. Det fremgår videre af Håndbog i Folketingsarbejde afsnit
1.3.1, 2.3 og 3.1, at hvis et lovforslag fremsættes efter den 1. april, bør der i frem-
sættelsestalen stå en begrundelse for den sene fremsættelse, og det bør oplyses,
om lovforslaget ønskes gennemført i det pågældende folketingsår. Vil ministeren
oplyse, hvorfor de nævnte oplysninger ikke indgår i fremsættelsestalen, henset til
at lovforslaget først er fremsat den 24. april, og i svaret tillige oplyse begrundelsen
for den sene fremsættelse, og om lovforslaget ønskes færdigbehandlet i dette
folketingsår?
Svar
Regeringen, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti
blev den 18. december 2023 enige om en SU-reform på det videregående uddan-
nelsesområde. Der lægges op til, at reformen skal træde i kraft efter et valg og
skal gælde for studerende, der påbegynder en ny videregående uddannelse fra
sommeroptaget 2025 eller senere.
Det sene fremsættelsestidspunkt er begrundet i hensynet til forberedelsen af lov-
forslaget, herunder med en offentlig høring på fire uger. Som også nævnt i åbent
samråd i Uddannelses- og Forskningsudvalget den 2. april 2024 om SU-reformens
ikrafttræden så finder jeg det samtidig vigtigt, at alle nuværende og kommende
studerende snarest muligt får sikkerhed for, hvordan reglerne kommer til at se ud i
fremtiden, så de har mulighed for at orientere sig i, hvad reformen vil betyde for
den enkelte, og så de kan indrette sig herefter.
Lovforslaget er af den grund fremsat den 24. april 2024 og ønskes gennemført i
dette folketingsår.
Jeg skal beklage, at begrundelsen for den sene fremsættelse ikke indgår i frem-
sættelsestalen.
1. maj 2024
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
481893
Side 1/2
L 164 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om begrundelse for den sene fremsættelse af lovforslaget, og om det ønskes færdigbehandlet i indeværende folketingsår
2859617_0002.png
Med venlig hilsen
Christina Egelund
Side 2/2