Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 2604
15. maj 2024
Beskæftigelsesudvalget har i brev af d. 29. april 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
1 (L 161), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1:
”Det
fremgår af Forretningsorden for Folketinget, § 10, stk. 3, at lovforslag normalt
bør fremsættes senest den 1. april, for at de kan påregnes gennemført i det pågæl-
dende folketingsår. Det fremgår videre af Håndbog i Folketingsarbejde afsnit 1.3.1,
2.3 og 3.1, at hvis et lovforslag fremsættes efter den 1. april, bør der i fremsættel-
sestalen stå en begrundelse for den sene fremsættelse, og det bør oplyses, om lov-
forslaget ønskes gennemført i det pågældende folketingsår. Vil ministeren oplyse,
hvorfor de nævnte oplysninger ikke indgår i fremsættelsestalen, henset til at lov-
forslaget først er fremsat den 24. april, og i svaret tillige oplyse begrundelsen for
den sene fremsættelse, og om lovforslaget ønskes færdigbehandlet i dette folke-
tingsår?”
Svar:
Det er beklageligt, at fremsættelsestalen for L 161 ikke begrundede, hvorfor lov-
forslaget først blev fremsat efter d. 1. april 2024. Det beror på en forglemmelse i
lovarbejdet, og der vil fremover være et skærpet fokus på at overholde de nævnte
afsnit i Håndbog i Folketingsarbejde, såfremt et lovforslag fremsættes efter den 1.
april.
Jeg hæfter mig ved, at den sene fremsættelse fremgik af april-redegørelsen for lov-
forslag i samlingen 2023-24. Det ønskes, at lovforslaget færdigbehandles i dette
folketingsår af hensyn til at håndtere konsekvenserne efter afskaffelsen af store be-
dedag som helligdag hurtigst muligt.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister