L 157 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om, hvor mange der er i den situation, som FN-forbundet og FN Byen beskriver, og om lovforslaget kan svække danskernes engagement i at arbejde i FN

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
L 157
Offentligt

Att., Torleif Jonasson

FN-forbundet

Sendt pr. mail til

[email protected]

Udlændinge- og Integrationsministeriet har modtaget FN-forbundets henvendelse

af 26. april 2024 vedrørende lovforslag nr. L 157.

FN-forbundet anfører i henvendelsen bl.a., at der er danskere, der arbejder for or-

ganisationer i FN-systemet og er udstationeret i op til 30 år, og som ikke har ret til

at vende tilbage til Danmark med deres familie, hvis ægtefællen ikke er EU-borger,

og at dette mindsker incitamentet for danskere til at gøre tjeneste ved FN og der-

med udøve dansk indflydelse i FN. Endvidere nævner FN-forbundet, at forbundet

forstår den kommenterede høringsoversigt således, at danske FN-ansatte ikke er

omfattet af lovforslaget, selvom det specifikt omfatter udenlandske FN-ansatte, der

har gjort tjeneste ved en FN-organisation i Danmark, og at et andet lovforslag, som

muligvis vil være relevant i forhold til danske FN-ansatte, vil blive fremsat i næste

folketingssamling.

FN-forbundet spørger derfor, hvorfor lovforslaget ikke omfatter danske FN-ansatte,

der efter endt tjeneste ønsker at vende hjem med deres familier, og om lovforsla-

get, der fremsættes i næste folketingssamling, vil omfatte danske FN-ansatte.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at lovforslag nr. L 157 inde-

holder forslag til en mindre justering af den gældende ordning i udlændingelovens

§ 9 q om opholdstilladelse til pensionerede udlændinge, der har arbejdet for en

international organisation, EU-institution eller lignende i Danmark, og deres ægte-

fælle eller faste samlever og mindreårige børn.

Opholdstilladelse efter denne ordning, der blev indført ved lov nr. 317 af 25. april

2018, forudsætter bl.a., at den pensionerede udlænding uafbrudt har boet lovligt i

Danmark i de sidste 12 år, i hele denne periode har haft opholdstilladelse som ansat

ved en herværende international organisation, EU-institution eller lignende, og at

den pågældende har opnået tilknytning til Danmark.

Opholdstilladelse til denne gruppe udlændinge og til en ægtefælle eller fast samle-

ver til den pågældende er også betinget af bl.a., at der stilles økonomisk sikkerhed

for 50.000 kr. (2012-niveau) pr. person til dækning af eventuelle fremtidige offent-

lige udgifter til forsørgelse, der ydes den pågældende under opholdet her i landet.

14. maj 2024

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Familiesammenføring

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

Side

1/3

L 157 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om, hvor mange der er i den situation, som FN-forbundet og FN Byen beskriver, og om lovforslaget kan svække danskernes engagement i at arbejde i FN

Beløbet på 50.000 kr. (2012-niveau) blev ved ordningens indførelse fastsat således,

at det svarede til det beløb, som en herboende ægtefælle på daværende tidspunkt

normalt skulle stille sikkerhed for i forbindelse med en ansøgning om ægtefælle-

sammenføring.

Som følge af satsregulering udgør beløbet, der skal stilles sikkerhed for i forbindelse

med en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 q, ca. 63.000 kr. i 2024.

Det beløb, som en herboende ægtefælle normalt skal stille sikkerhed for i forbin-

delse med en ansøgning om ægtefællesammenføring, blev senere forhøjet til

100.000 kr., svarende til ca. 114.000 kr. i 2024-niveau, og foreslås ved lovforslag nr.

L 157, der er under behandling, nedsat til 57.000 kr. (2024-niveau).

På den baggrund foreslås det beløb, der skal stilles sikkerhed for i forbindelse med

opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 q, også ændret til 57.000 kr. (2024-

niveau), således at beløbet vil svare til det beløb, som en herboende ægtefælle ef-

ter lovforslaget normalt vil skulle stille sikkerhed for i forbindelse med en ansøgning

om ægtefællesammenføring.

Der er således alene tale om en mindre justering af en ordning, der allerede gælder,

og lovforslaget indebærer ikke andre ændringer af ordningen.

I lovforslag nr. L 157 indgår også et forslag om en ny ordning, der giver udlands-

danskere, som vender tilbage til Danmark, adgang til at tage familien med på

samme vilkår og under samme betingelser, som gælder for udenlandske arbejdsta-

gere, dvs. uden at de almindelige familiesammenføringsbetingelser kræves opfyldt.

Den foreslåede ordning er

–

som det også gælder for reglerne om medfølgende

familie til udenlandske arbejdstagere

–

begrundet i erhvervs- og beskæftigelses-

mæssige hensyn, idet ordningen varetager hensynet til Danmarks interesse i at til-

trække efterspurgte udlandsdanskere.

Med den nye ordning vil en hjemvendende udlandsdansker, der er tilbudt en stil-

ling, der

–

hvis den pågældende havde været udlænding

–

kunne danne grundlag

for meddelelse af opholdstilladelse efter en række erhvervsordninger, få adgang til

at tage familie med til Danmark på samme vilkår som en udenlandsk arbejdstager.

Det vil bero på en konkret vurdering, om en dansk statsborger er omfattet af ord-

ningen, men det vil indgå som et væsentligt moment, hvor langvarigt udlandsop-

holdet har været. En dansk statsborger vil som det altovervejende udgangspunkt

blive anset for omfattet af ordningen, hvis udlandsopholdet har haft en varighed på

mindst 8 år. Har udlandsopholdet varet i under 8 år, vil det i højere grad bero på en

konkret vurdering, om udlandsdanskeren er omfattet af ordningen.

Forslaget om udlandsdanskerordningen indgår i lovforslag nr. L 157, der er under

behandling, og ikke i et lovforslag, der først planlægges fremsat senere. Der henvi-

ses til lovforslagets afsnit 2.1.

Side

2/3

Efter lovforslaget træder loven i kraft den 1. juli 2024. Det betyder, at familiemed-

lemmer til udlandsdanskere fra denne dato vil kunne søge om opholdstilladelse på

baggrund af den nye udlandsdanskerordning.

Endelig kan ministeriet oplyse, at familiemedlemmer til danske statsborgere i visse

tilfælde har mulighed for at opnå familiesammenføring på baggrund af rettigheder

knyttet til unionsborgerskabet, jf. TEUF artikel 20, som følge af et afhængighedsfor-

hold mellem typisk et mindreårigt dansk barn og barnets tredjelandsforælder. I

disse situationer kræves udlændingelovens almindelige betingelser for familiesam-

menføring ikke opfyldt.

Med venlig hilsen

Øzlem Akar

Side

3/3