Retsudvalget 2023-24
L 148
Offentligt
2865444_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsnr.:
Dok.:
13. maj 2024
Strafferetskontoret
2024-05327
3250646
Besvarelse af spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Ændring af reglerne om
hastesikring og udlevering af oplysninger om teletrafik, reglerne om
genoptagelse af straffesager m.v.) (L 148)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om
ændring af retsplejeloven (Ændring af reglerne om hastesikring og
udlevering af oplysninger om teletrafik, reglerne om genoptagelse af
straffesager m.v.) (L 148), som Folketingets Retsudvalg har stillet til
justitsministeren den 16. april 2024.
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
 L 148 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om at sikre, at det danske politis muligheder for at opklare grove forbrydelser ikke forringes
Spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af retsplejeloven (Ændring af reglerne om hastesikring og
udlevering af oplysninger om teletrafik, reglerne om genoptagelse af
straffesager m.v.) (L 148):
”Vil ministeren redegøre for, hvordan lovforslaget på baggrund
af EU-Domstolens dom af 5. april 2022 i sag nr. C-140/20
(Commissioner of An Garda Síochána m.fl.) helt konkret vil
forringe politiets efterforskning? Vil ministeren herunder
redegøre for, om ministeren frygter, at der vil være kommende
kriminalsager, som det danske politi ikke vil kunne efterforske
og opklare lige så godt som i dag?”
Svar:
1.
Som det fremgår af pkt. 2.2 i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget, er det med EU-Domstolens dom af 5. april 2022 i sag nr. C-
140/20 (Commissioner of An Garda Síochána m.fl.) slået fast, at politiet
ikke må indhente trafik- og lokaliseringsdata, der er registreret og opbevaret
generelt og udifferentieret med henblik på beskyttelse af den nationale
sikkerhed, hvis formålet med adgangen er at bekæmpe kriminalitet, der ikke
angår den nationale sikkerhed, herunder grov kriminalitet som eksempelvis
voldtægt.
Som det endvidere fremgår, ændrer EU-Domstolens dom af 5. april 2022
efter Justitsministeriets opfattelse ikke ved, at de retshåndhævende
myndigheder efter retsplejelovens §§ 781, 781 a, 804 og 804 a kan indhente
trafikdata, der er registrerings- og opbevaringspligtige efter retsplejelovens
§§ 786 b-786 d (målrettet registrering og opbevaring af trafikdata), i sager
om grov kriminalitet. Politiet kan således fortsat i overensstemmelse med
EU-retten bl.a. indhente trafikdata vedrørende områder, som logges
målrettet, til brug for opklaring af grov kriminalitet (målrettet geografisk
logning), herunder områder, hvor der er et højt antal anmeldelser af grov
kriminalitet, samt visse sikringskritiske områder (f.eks. Christiansborg Slot,
politiets ejendomme og militære områder).
Som det desuden fremgår af pkt. 2.2 i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget, er det samtidig Justitsministeriets vurdering, at de
retshåndhævende myndigheder – under en procesrisiko – vil kunne
hastesikre samt indhente trafikdata, som udbyderne har registreret og
opbevaret på et andet grundlag end en registrerings- og opbevaringspligt.
Side 2/3
 L 148 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om at sikre, at det danske politis muligheder for at opklare grove forbrydelser ikke forringes
Det kan eksempelvis være oplysninger, som udbyderne registrerer og
opbevarer af hensyn til debitering eller fejlretning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2, 2.3 og 2.4 i de almindelige bemærkninger
til lovforslaget.
2.
Som jeg også tilkendegav i min tale under 1. behandlingen af lovforslaget,
synes jeg naturligvis, at det er ærgerligt, at EU-Domstolens praksis
medfører, at politiet – alt andet lige – har færre værktøjer til rådighed til
bekæmpelse af kriminalitet. Det er helt afgørende, at politiet har de
nødvendige redskaber til at efterforske og opklare kriminalitet.
Derfor er jeg også glad for, at jeg med et bredt flertal af Folketingets partier
har kunnet indgå en aftale om Bandepakke IV. Et lovforslag, der
gennemfører dele af Bandepakke IV, blev fremsat den 10. april 2024 (L
150). Lovforslaget indeholder bl.a. en række forslag om ændringer af
retsplejeloven med henblik på at sikre myndighederne flere og bedre
værktøjer i kampen mod banderne.
Desuden har jeg netop bedt Justitsministeriets strafferetsplejeudvalg om at
se på, om retsplejelovens regler om tvangsindgreb i strafferetsplejen er
tidssvarende.
Regeringen vil herudover fortsætte med at forsøge at påvirke udviklingen
på logningsområdet i dialog med andre ligesindede EU-lande både i regi af
Rådet og ved at afgive indlæg i relevante præjudicielle sager ved EU-
Domstolen med henblik på at skabe bedre forudsætninger for de
retshåndhævende myndigheders arbejde.
Side 3/3