Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 8. maj 2024 stillet følgende spørgs-
mål nr. 25 til L 147 efter ønske fra Victoria Velasquez (EL) til udlændinge- og inte-
grationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 25 til L 147:
Kan ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der sikrer, at loven ikke
får tilbagevirkende kraft, således at tredjelandsborgere, der har fået arbejds- og
opholdstilladelse efter nugældende regler om kravet om dansk bankkonto, ikke
længere omfattes af fritagelse for kravet om dansk bankkonto, eller hvor fristen
herfor forlænges fra 90 til 180 dage?
Svar:
Det følger af lovforslagets § 2, at loven skal træde i kraft (og dermed have virkning
fra og med) den 1. juli 2024. Der lægges således ikke med lovforslaget op til, at
loven skal have tilbagevirkende kraft. Det lægges på den baggrund til grund, at spø-
geren ønsker teknisk bistand til en overgangsbestemmelse, der indebærer, at ud-
lændinge, der før den 1. juli 2024, har indgivet ansøgning om eller er meddelt op-
holdstilladelse efter en af erhvervsordningerne, skal vedblive med at være omfattet
af de nugældende regler, således at de foreslåede ændringer af kravet om dansk
bankkonto kun skal omfatte udlændinge, der søger opholdstilladelse fra og med
den 1. juli 2024.
Et sådant ændringsforslag kan eksempelvis udformes således, idet jeg dog skal un-
derstrege, at regeringen ikke kan bakke op herom:
Til § 2
1.
I
§ 2
indsættes som
stk. 2:
»Stk.
2.
§ 1, nr. 5-7, finder ikke anvendelse for udlændinge, der inden lovens ikraft-
træden har indgivet ansøgning om opholdstilladelse. For disse udlændinge finder
de hidtil gældende regler anvendelse.«
[Forslag om en overgangsordning]
Side
1/2
13. maj 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2024 - 7432
2703765