Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på L 141
–
spørgsmål 2
I brev af 17. april 2024 har udvalget efter ønske fra Helena Artmann An-
dresen (LA) stillet mig følgende spørgsmål:
L 141
–
spørgsmål 2:
”Vil ministeren stille ændringsforslag om deling af lovforslaget
i to dele:
Et forslag omfattende det element i lovforslaget, som fjerner muligheden
for, at en forstander samtidigt kan varetage den daglige ledelse af mere
end en efterskole eller en fri fagskole, og et andet forslag omfattende
øvrige elementer i lovforslaget? Hvis ministeren ikke vil stille et sådant
ændringsforslag, bedes ministeren yde teknisk bistand til udformning
af et sådant
ændringsforslag”
Svar:
Jeg ser ikke grundlag for at stille ændringsforslag for så vidt angår det §
1, nr. 1, foreslåede krav om, at en forstander ikke samtidigt kan varetage
den daglige ledelse af mere end én skole, da de forskellige forslag om ju-
stering af tilskudsbetingelser skal ses i sammenhæng. Jeg vil således ikke
kunne støtte ændringsforslag herom.
Børne- og Undervisningsministeriet
25. april 2024
Sagsnr.: 24/13552
Et ændringsforslag om, at kravet skal udgå af lovforslaget, kan udformes
på to forskellige måder.
Den mest enkle og sædvanlige fremgangsmåde vil være, at der fremsæt-
tes et ændringsforslag om, at § 1, nr. 1, skal udgå af lovforslaget.
Efter denne fremgangsmåde vil ændringsforslaget kunne udformes som
følger:
1)
§ 1, nr. 1,
udgår.
[Forslag om at § 1, nr. 1, udgår]
Bemærkninger