L 139 Forslag til lov om udbygning af Øresundsmotorvejen.

Af: Transportminister Thomas Danielsen (V)
Udvalg: Transportudvalget
Samling: 2023-24
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 20-03-2024
1. behandlet / henvist til udvalg 10-04-2024
Betænkning afgivet 14-05-2024
2. behandlet/direkte til 3. behandling 21-05-2024
3. behandlet, vedtaget 23-05-2024
Ministerområde:
Transportministeriet
Resumé:
Forslaget skaber lovgrundlag for, at Øresundsmotorvejen kan udbygges med en ekstra vognbane i hver retning fra Vestamager til Lufthavn Vest og nye tilslutningsanlæg. Udbygningen af motorvejen skal være færdig i 2029. Desuden etablerer man med loven en støjisoleringspulje til facadeisolering for særligt støjramte boliger.

Udbygningen er en del af Infrastrukturplan 2035 fra 2021, og bag denne del af aftalen står Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti.

Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 101 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, RV, DF og UFG), imod stemte 7 (EL og ALT), hverken for eller imod stemte 1 (Theresa Scavenius (UFG)).