Udvalget for Forretningsordenen 2023-24
L 133
Offentligt
2858646_0001.png
Folketinget
Udvalget for Forretningsordenen
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
30. april 2024
Stats-
og
Menneskeretskontoret
Maja
Sofie
Vilstrup
Gaardsvig-Kjær
2024-05359
3251182
Besvarelse af spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Udvalg for
Forretningsordenen vedrørende forslag til lov om ændring af lov om
undersøgelse af beslutningen om hjemsendelse af ledende
medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste (Udvidelse af
undersøgelsen) (L 133).
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om undersøgelse af beslutningen om hjemsendelse af
ledende medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste (Udvidelse af
undersøgelsen) (L 133), som Folketingets Udvalg for Forretningsordenen
har stillet til justitsministeren den 16. april 2024.
Peter Hummelgaard
/
Christian Fuglsang
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
L 133 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om henvendelsen af 16. april 2024 fra Lars Findsen og Claus Hjorth Frederiksen.
Spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Udvalg for Forretningsordenen
vedrørende forslag til lov om ændring af lov om undersøgelse af
beslutningen om hjemsendelse af ledende medarbejdere i Forsvarets
Efterretningstjeneste (Udvidelse af undersøgelsen) (L 133).
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 16. april 2024 fra
Lars Findsen og Claus Hjorth Frederiksen, jf. L 133 - bilag 3?”
Svar:
1.
Regeringen indgik den 6. december 2023 en aftale med SF om bl.a. at
udvide den igangværende FE-undersøgelseskommissions mandat. Som det
fremgår af aftalen, sker den foreslåede udvidelse på baggrund af den meget
betydelige offentlige debat og de spekulationer, der har været om
håndteringen af straffesagerne mod Lars Findsen og Claus Hjort
Frederiksen, og i lyset af, at sagerne mod Lars Findsen og Claus Hjort
Frederiksen efter anklagemyndighedens opfattelse ikke kunne gennemføres.
Der lægges på den baggrund med lovforslaget op til, at FE-
undersøgelseskommissionens undersøgelse udvides til også at omfatte
forløbet vedrørende efterforskningen og retsforfølgningen i straffesagerne
mod Lars Findsen og Claus Hjort Frederiksen. Undersøgelseskommissionen
skal i den forbindelse undersøge, om der i forbindelse med
efterretningstjenesternes og anklagemyndighedens iværksættelse og
tilrettelæggelse af efterforskningen og retsforfølgningen blev varetaget
usaglige hensyn
Som det fremgår af side 4 (pkt. 2.2.1 i de almindelige bemærkninger) i
lovforslaget, vil undersøgelsen skulle omfatte alle relevante
myndighedspersoner, herunder ministre, og vil skulle belyse, om der i
forbindelse med efterforskningen og retsforfølgningen er varetaget usaglige
hensyn, herunder f.eks. politiske eller personlige interesser.
Den foreslåede afgrænsning af undersøgelsen i lovforslaget til, om der er
indgået usaglige hensyn i håndteringen af straffesagerne mod Lars Findsen
og Claus Hjort Frederiksen, hænger sammen med, at det er dét,
spekulationerne i den offentlige debat er gået på. Ved usaglige hensyn
forstås hensyn, der ikke lovligt kan lægges vægt på ved behandlingen af en
sag.
Side 2/4
L 133 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om henvendelsen af 16. april 2024 fra Lars Findsen og Claus Hjorth Frederiksen.
Det kan i forlængelse heraf oplyses, at undersøgelseskommissionen er
uafhængig og består af tre uvildige landsdommere, som selv har valgt
udspørgeren.
Undersøgelseskommissionen tilrettelægger således selv sin undersøgelse
inden
for
undersøgelseskommissionens
mandat.
Undersøgelseskommissionen skal på den baggrund udtale sig om, hvorvidt
der er grundlag for, at det offentlige søger nogen draget til ansvar.
2.
For så vidt angår de foreslåede rammer for undersøgelsen gør der sig, som
det fremgår af lovforslagets side 4 (pkt. 2.2.2 i de almindelige
bemærkninger), efter regeringens opfattelse helt særlige omstændigheder
gældende
i
forbindelse
med
en
undersøgelse
vedrørende
efterretningstjenesternes forhold, herunder navnlig i relation til beskyttelse
af klassificerede oplysninger.
Derfor lægges der med lovforslaget op til, at udvidelsen af
undersøgelseskommissionens mandat skal ske inden for de retlige rammer,
der er etableret ved lov nr. 711 af 13. juni 2023 om undersøgelse af
beslutningen om hjemsendelse af ledende medarbejdere i Forsvarets
Efterretningstjeneste (FE-undersøgelseskommissionsloven), og som er
udtryk for en afvejning mellem på den ene side hensynet til ikke at udbrede
kendskabet til klassificerede oplysninger mere end strengt nødvendigt og på
den anden side hensynet til at skabe klarhed over det undersøgte forløb. Det
ændrer Højesterets kendelser i sagerne mod Claus Hjort Frederiksen og Lars
Findsen ikke på.
3.
For så vidt angår spørgsmålet om afgivelse af beretning kan
Justitsministeriet oplyse, at det følger af den gældende § 22, stk. 1, i FE-
undersøgelseskommissionsloven, at undersøgelseskommissionen vil skulle
afgive en beretning om resultatet af sine undersøgelser, som skal kunne
offentliggøres. Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.
7, lægges der op til, at undersøgelseskommissionen også skal afgive en
beretning om resultatet af den udvidede undersøgelse.
Det fremgår derudover af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 7, jf.
lovforslagets side 8, at hvis undersøgelseskommissionen vurderer, at den
førnævnte beretning ikke kan udformes således, at den indeholder en
tilstrækkelig
redegørelse
for
de
spørgsmål,
som
undersøgelseskommissionen skal undersøge, skal kommissionen udarbejde
Side 3/4
L 133 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om henvendelsen af 16. april 2024 fra Lars Findsen og Claus Hjorth Frederiksen.
en yderligere beretning, som afgives til justitsministeren. Denne beretning
offentliggøres ikke, men justitsministeren giver Folketingets Udvalg
vedrørende Efterretningstjenesterne adgang til beretningen.
4.
For så vidt angår undersøgelseskommissionens adgang til at afhøre
vidner, kan der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5. Det følger af den
gældende § 7, stk. 1, i FE-undersøgelseskommissionsloven, at
undersøgelseskommissionen kan anmode en person om at afgive forklaring
for kommissionen som vidne, hvis det ikke har været muligt at få belyst et
spørgsmål på anden måde, og kommissionen vurderer, at det er strengt
nødvendigt for en tilstrækkelig oplysning af sagen.
Med lovforslaget lægges der op til, at »strengt nødvendigt« ændres til »af
afgørende
betydning«.
Der
lægges
således
op
til,
at
undersøgelseskommissionen kan foretage vidneafhøringer, hvis
kommissionen vurderer, at det er af afgørende betydning for at sikre en
tilstrækkelig oplysning af sagen.
Hvis undersøgelseskommissionen – for at få et spørgsmål tilstrækkeligt
belyst – finder det nødvendigt, at der afgives forklaring om spørgsmålet, har
undersøgelseskommissionen derfor mulighed for at gennemføre afhøringer,
hvis det ikke har været muligt at få belyst et givet spørgsmål på anden måde,
og kommissionen vurderer, at det er af afgørende betydning for en
tilstrækkelig oplysning af sagen.
Som det fremgår af aftalen mellem regeringen og SF af 6. december 2023
om bl.a. udvidelse af undersøgelseskommissionens mandat, bestemmer
kommissionen selv, hvem der indkaldes som vidner.
Det kan i forlængelse heraf oplyses, at det fremgår af § 12, stk. 1, i FE-
undersøgelseskommissionsloven, at bisidderen til en person, hvis forhold
undersøges, har ret til at overvære afhøringer af sin klient i
undersøgelseskommissionen. Undersøgelseskommissionen kan give
bisidderen adgang til at overvære afhøringer af andre, hvis væsentlige
hensyn til bisidderens mulighed for at varetage sin klients interesser taler
for det.
Side 4/4