Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: Vælg dato
Enhed: Psykiatri og Misbrug
Sagsbeh: emma
Sagsnr.:2023 - 7624
Dok. nr.: 146964
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 22 (L 125), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 8. april 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anne Valentina Berthelsen (SF).
Spørgsmål nr. 22:
”Kan
ministeren oplyse, hvor stor den tabte arbejdsfortjeneste var i 2023, når man
kan iagttage, at flere og flere forældre er tvunget til at tage fri fra arbejde for at gå
hjemme og passe deres børn?”
Svar:
Til besvarelse af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra Social, Bolig og
Ældreministeriet, som kan oplyse følgende:
”Social-,
Bolig og Ældreministeriet kan i den forbindelse oplyse, at
kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til
personer, der i hjemmet forsørger et barn eller en ung under 18 år med betydelig og
varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller
langvarig lidelse. Det er en betingelse, at det er en nødvendig konsekvens af den
nedsatte funktionsevne, at barnet eller den unge passes i hjemmet, og at det er mest
hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer barnet eller den unge.
Det kan oplyses, at de samlede offentlige udgifter til tabt arbejdsfortjeneste var 1.863
mio. kr. (2023-pl) i 2022, og at antallet af modtagere af tabt arbejdsfortjeneste var ca.
15.800 personer i samme år,
jf. Socialpolitisk Redegørelse 2023.
Antallet af
modtagere omfatter alle personer, der på et tidspunkt i løbet af året er registreret
med en udbetaling. Det seneste år med data er for tidspunktet for udarbejdelse af
svaret 2022.”
Med venlig hilsen
Sophie Løhde