Sundhedsudvalget 2023-24
L 125
Offentligt
2857553_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 26-04-2024
Enhed: Psykiatri og Misbrug
Sagsbeh: emma
Sagsnr.:2023 - 7624
Dok. nr.: 141486
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 13 (L 125), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 8. april 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anne Valentina Berthelsen (SF).
Spørgsmål nr. 13:
”Hvordan
vil ministeren sikre, at børn og unge på tværs af landet modtager ens
behandlingsindsats og behandling- og tilbudsvifte, når der hverken stilles
kvalitetskrav eller ventetidsgaranti?”
Svar:
Det er vigtigt for mig at den behandling, der bliver tilbudt i det lettilgængelige
behandlingstilbud er af ensartet høj kvalitet på tværs af landets kommuner. For at
sikre dette, vil jeg henvise til både de faglige rammer for tilbuddet samt lovforslaget.
Her fremgår det, at behandlingen så vidt muligt skal bestå af
dokumenterede/evidensbaserede metoder i form af manualbaserede behandlinger,
der er rettet mod en vifte af symptomer hos barnet eller den unge. Der findes i dag
veldokumenterede manualbaserede forløb, som kan gennemføres i kommunalt regi,
og som hermed kan understøtte kvalitet og ensartethed på tværs af kommunerne.
Derudover kommer bekendtgørelsen og vejledningen til at fastsætte nærmere regler
for behandlingstilbuddet, herunder behandlingstilbuddets indhold, med det formål,
at det lettilgængelige behandlingstilbud bliver af både ensartet og høj kvalitet på
tværs af kommunerne.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde