Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
L 117
Offentligt
2849104_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
10. april 2024
J nr.
2024-1438
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har ved brev af 14. marts 2024 stillet mig
følgende spørgsmål 2 til L 117 - Forslag til lov om rørført transport af CO2, som jeg
hermed skal besvare.
Spørgsmål 2
Vil ministeren kommentere henvendelse af 18. januar 2024 fra Shiptown, jf. L 117 -
bilag 3?
Svar
For regeringen er det vigtigt, at vi understøtter en holdbar udnyttelse, distribution og
brug af energi i Danmark. Det gør vi blandt andet ved at skabe rammerne for et
fleksibelt, integreret og intelligent energisystem.
Der er det seneste år indgået en række politiske aftaler, som skal være med til at
styrke Danmarks energiproduktion og -system, heriblandt
Aftale om ejerskab og drift
af brintinfrastruktur
fra maj 2023,
Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på
land
fra december 2023, og senest med
Aftale om økonomiske rammevilkår for brint-
infrastruktur
fra april 2024.
Jeg er enig med ShipTown i, at lovforslaget om rørført CO
2
er vigtigt. Det er dog også
vigtigt at fremhæve regeringens arbejde med rørført brint. Regeringen og et bredt
flertal i Folketinget har med
Aftale om ejerskab og drift af brintinfrastruktur
fra maj
2023 besluttet, at Energinet og Evida skal forestå evt. udbygning af brintinfrastruktur
i Danmark. I juni 2023 godkendte klima-, energi- og forsyningsministeren, at Energi-
net kan anvende 80 mio. kr. til at udvikle en dansk brinttransmissionsinfrastruktur i
Jylland (backbone). Med den seneste
Aftale om økonomiske rammevilkår for brint-
infrastruktur
fra april 2024 er den økonomiske regulering samt rammerne for finan-
sieringen af et evt. jyske brintbackbone på plads. Staten gør sig klar til at stille statslig
finansiering til rådighed, hvis markedet lever op til en række betingelser.
Aftalerne er vigtige skridt mod at udbygge Danmarks brintinfrastruktur og fremme
dansk produktion af grøn brint og grønne brændstoffer til gavn for den grønne om-
stilling samt dansk og europæisk forsyningssikkerhed.
Det er værdsat med ShipTowns perspektiver på, hvordan den danske energiplan-
lægning kan fremtidssikres, og hvordan nye teknologier kan bringes i spil.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
L 117 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om henvendelse af 18/1-24 fra ShipTown
2849104_0002.png
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side
2/2