Retsudvalget 2023-24
L 115
Offentligt
2854772_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
22. april 2024
Proces-
og
Insolvensretskontoret
Sofia Ravnsborg
2024-03927
3237291
Besvarelse af spørgsmål nr. 7 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om
fuldbyrdelse af straf m.v., færdselsloven og forskellige andre love
(Gennemførelse af flerårsaftale for domstolene 2024-27 m.v.) (L 115)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 7 vedrørende forslag til lov om
ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v.,
færdselsloven og forskellige andre love (Gennemførelse af flerårsaftale for
domstolene 2024-27 m.v.) (L 115), som Folketingets Retsudvalg har stillet
til justitsministeren den 8. april 2024.
Peter Hummelgaard
/
Lisbeth Gro Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
L 115 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om dommernes tidsforbrug under den forenklede proces og effekten af højere grænser for sager under den forenklede proces på dommernes arbejdsbyrde
Spørgsmål nr. 7 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf
m.v., færdselsloven og forskellige andre love (Gennemførelse af
flerårsaftale for domstolene 2024-27 m.v.) (L 115):
”Vil ministeren redegøre for, om der i forbindelse med
dommerens gennemførelse af sager under den forenklede proces
bruges mere eller mindre tid sammenlignet med retssager, hvor
advokater bistår med gennemførelse af sagerne, og hvad
konsekvensen af et eventuelt mer-tidsforbrug vil betyde, såfremt
grænsen for hvornår sager er omfattet af den forenklede proces
sættes til 100.000 kr., herunder om hver enkelt dommer vil have
tid til at løse færre eller flere sager årligt end de har i dag?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:
”Domstolsstyrelsen har ikke data, som muliggør en opregning
af, hvor lang tid en sag tager med henholdsvis uden advokat.
Retsplejerådets anbefalinger i katalog med anbefalinger til
nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved
domstolene fra april 2023 medfører samlet set et
besparelsespotentiale på 7,7 mio. kr., blandt andet som følge af
et gennemsnitligt tidsmæssigt mindreforbrug hos dommere og
domstolsjurister pr. sag. Dette bevirker, at den enkelte dommer
alt andet lige vil kunne behandle flere sager årligt.
Til brug for Retsplejerådets arbejde med anbefalingerne
estimerede Domstolsstyrelsen, at en forhøjelse af
beløbsgrænsen fra 50.000 til 100.000 kr. for sager, der kan
behandles efter den forenklede proces, vil medføre et årligt
besparelsespotentiale på ca. 6,6 mio. kr. fuldt indfaset. I dette
estimat er indeholdt, at behandlingen af en sag efter den
forenklede proces er mindre ressourcekrævende end en
tilsvarende sag behandlet efter de almindelige procesregler for
civile sager. Sager, der behandles efter den forenklede proces,
hovedforhandles uden forelæggelse og forudsættes gennemført
på 1-2 timer. Dermed muliggør et øget antal sager behandlet
efter den forenklede proces behandlingen af flere sager.”
Side 2/2