Retsudvalget 2023-24
L 115
Offentligt
2854758_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
22. april 2024
Proces-
og
Insolvensretskontoret
Sofia Ravnsborg
2024-03927
3214427
Besvarelse af spørgsmål nr. 4 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om
fuldbyrdelse af straf m.v., færdselsloven og forskellige andre love
(Gennemførelse af flerårsaftale for domstolene 2024-27) (L 115)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 4 vedrørende forslag til lov om
ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v.,
færdselsloven og forskellige andre love (Gennemførelse af flerårsaftale for
domstolene) (L 115), som Folketingets Retsudvalg har stillet til
justitsministeren den 20. marts 2024.
Peter Hummelgaard
/
Lisbeth Gro Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
L 115 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm., om initiativer aftalt i flerårsaftalen for domstolenes økonomi for 2024-2027 skal evalueres med forligskredsen i 2027
Spørgsmål nr. 4 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf
m.v., færdselsloven og forskellige andre love (Gennemførelse af
flerårsaftale for domstolene 2024-27) (L 115):
”Vil ministeren bekræfte, at initiativer aftalt i flerårsaftalen for
domstolenes økonomi 2024-2027 skal evalueres med
forligskredsen i 2027?”
Svar:
Regeringen og Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal
Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre,
Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige indgik i november 2023
aftale om domstolenes økonomi 2024-2027. Det fremgår af aftalen, at
aftalepartierne er enige om, at den politiske opfølgning på aftalen skal ske
halvårligt ved møder mellem justitsministeren og aftalepartierne. På
møderne vil aftalepartierne blive orienteret om status på udmøntningen af
flerårsaftalen. I slutningen af aftaleperioden og frem mod en kommende
flerårsaftale vil der ske opfølgning på den samlede implementering af
flerårsaftalen og udvikling i sagsbehandlingstider. Som en del af
opfølgningen er det aftalt, at forhøjelsen af grænsen for nævningesager,
herunder antallet af dommere i fremtidige sager med domsmænd med en
strafudmåling på 4-6 års fængsel, appelbegrænsningen i samværssager og
tiltaget om tilståelse som en formildende omstændighed senest vil blive
evalueret i 2027.
Side 2/2